DETEKTOREN
Tourniquet - Where Moth And Rust Destroy

Where Moth And Rust Destroy

/ Nordic Metal · Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Heavy Metal
Spilletid:59:18
Antal numre:9

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

At være et kristent Thrashband hjælper desværre ikke i denne sammenhæng. Langt hen ad vejen har Tourniquet begået en ganske udemærket skive, der desværre plages lidt af at en del af numrene er alt for lange og kedelige. Det gør at "Where Moth And Rust Destroy" træder lidt rundt i dødvande, selv om der her og der er ganske habile højdepunkter som "Restoring The Locust Years", der er skivens korteste track på bare 3:30!! Åbnings nummeret, der samtidig også er titelnumret, på 7:15, kunne sammen med "Drawn And Quartered" på 8:12 og "Healing Waters Of The Tigris" på hele 9.31, godt få halveret deres spilletid. Det er sgu' ikke nødvendigt at lave et Thrashnummer på knap 10 minutter, når der ikke er mere at byde på, end der er. Et track om "Archieuthis" (6:50) kunne nemt undvære den 1:42 lange og klodsede start og stadig være et ganske habilt track, for slet ikke at tale om den røvsyge og direkte kedelige afslutning "In Death We Rise" (7:02). Som sagt er der altså ret så habile højdepunkter ind imellem, men desværre også en masse unødvendig kedsomhed!

Kommentarer (4)

Bjorn

Bjorn

Tidligere anmelder

Indlæg: 214

vokalen og produktionen kunne

vokalen og produktionen kunne også være noget bedre.

Boldager

Indlæg: 2

"Where Moth and Rust Destroy"

"Where Moth and Rust Destroy" er et helt igennem imponerende stykke arbejde. Jeg har lyttet en del til albummet de seneste par dage, og jeg bliver gang efter gang overrasket over nye detaljer. Hvadenten det er Ted Kirkpatricks unikke trommestil, vokalens alsidighed eller Marty Friedmans soloer. Der er noget specielt over det hele.
Hver mand sin mening... Heldigvis. Dog her jeg lige en enkelt kommentar til anmeldelsen. At kalde Tourniquet for et trash metal band er en smule enfoldigt. Det er svært at sætte ord på netop deres stil, idet de spiller så meget forskelligt. Selvfølgelig, der er masser af trash-dele på albummet, men der er også meget andet. Numrene er lange, men det gør slet ikke noget, da de aldrig bliver monotone. Der er hele tiden skift i musikken (bortset fra In Death We Rise).
Altså, jeg anbefaler på det varmeste albummet, hvis du er til alsidig, klassisk inspireret metal. Der er violin på tre af numrene!!!

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 422

Jeg synes også helt klart det

Jeg synes også helt klart det er et fedt album.

Elohims

Indlæg: 1

Jeg er også ganske begejstret

Jeg er også ganske begejstret for dette album og keder mig ikke en eneste gang modsat anmelderen. Jeg synes opfindsomhed, god vokal, ørehængede riffs er prægende elementer på dette album. Alt i alt et anbefalelsesværdigt album fra et innovativt og talentfuldt californisk band

Tilføj kommentar