DETEKTOREN
A Tortured Soul - Lucifer's Fate

Lucifer's Fate

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Prog metal
Spilletid:51.58
Antal numre:9

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Kan du lide Merciful Fate? Det kan A Tortured Soul også. I sådan en grad at Milwaukee-kvintetens sanger Rick Black endda synger med en falset, der vil gøre kongen af Hvidovre, Kim Bendix Petersen aka King Diamond stolt. A Tortured Soul har eksisteret siden 2002 og Lucifer’s Fate er deres tredje udspil, men det er første gang jeg hører om dem og deres dark metal, som de selv kalder deres traditionelle heavy metal.

En anden af A Tortured Souls inspirationskilder er Judas Priest, og der bliver ikke sunget falset på alle numre, så hvis du ikke er fan af Kong D, kan du stadigvæk lytte til Lucifer’s Fate. Er du slet ikke fan af firsermetal, skal du holde dig helt væk, da musikken i høj grad er gammel vin på øh ja, gamle flasker.

Cd’en starter med et intro-nummer der varer tre et halvt minut, og det er 3,5 overflødige minutter, da man først begynder at nikke med nakken når titelnummeret går i gang. Hvad der følger er en række lange og gode numre, medrivende melodier og god energi. Når albummet så alligevel ikke får mere end 6 kranier, er det fordi at det virker lidt outdated at lave den slags musik nu, men hvis du er til den slags, så giv albummet en chance.

Tilføj kommentar