Thornium - Mushroom Clouds And Dusk

Mushroom Clouds And Dusk

· Udkom

Type:Album
Genre:Black metal
Spilletid:38:48
Antal numre:8

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Thornium (ikke at forveksle med det fantastiske københavnske dødsmetalband Thorium) blev dannet i 1993 og udgav deres første album i 1995. Så røg Thyph (frontmand og vaneforbryder) i fængsel , og nu er Thornium så tilbage, 14 år efter deres første album, med opfølgeren Mushroom Clouds And Dusk. Thyph kan dog åbenbart ikke enes med folk og har således smidt alle i bandet ud. Indrømmet, det er bare mit gæt, og det kan selvfølgelig også godt være at de selv er gået. Hvorom alting er så er Thyph alene tilbage i bandet. Og han har ikke genopfundet den dybe tallerken med sit nye album. Det er black metal med rullende bas, skrigende guitarer, troldeagtige skrig på vokalen osv osv. Det er der såmænd heller ikke noget galt i. Men ud af albummets 8 numre er der kun ét, "Black Goddess", man husker bagefter. Resten er en masse af uigenkaldelig musik. Det er ikke dårligt, men de mangler at skrive nogle sange der stikker ud fra den grå mængde.

Tilføj kommentar