Det svenske band Therion er kendt for deres unikke symphonic operatic metal. De kommer fra Upplands Väsby, hvor også Europe og Yngwie Malmsteen har deres rødder. Les Fleurs du Mal (på engelsk "Flowers of Evil" – som de også kalder deres igangværende turné), er netop blevet udgivet. Musikstilen har ændret sig meget siden start-90’erne hvor de spillede death, men blandt deres nyeste albums, der holder sig inden for symphonic-genren, vil jeg mene at dette klart er det mest vellykkede.

Therions to vokalister, Thomas Vikstöm og Lori Lewis, er klart den mest vitale del af Therion. Jeg var helt bestemt imponeret over Loris vokal på Sitra Ahra, men det er intet i forhold til hvad hun viser i løbet af dette album. Lori og Thomas’ opera-vokaler er helt igennem geniale og løfter albummet til skyerne, men også den utrolige variation af sangteknik er virkelig fedt. Ud over det komplementerer de to vokaler også hinanden virkelig godt.

Lyrikken er udelukkende på fransk gennem hele albummet. Hvor nogle mener at det er verdens smukkeste sprog, kan andre føle at det æder deres sjæl. Dette er dog en smagssag, og personligt er jeg ret neutral. Selv hvis man ikke forstår teksterne, er Therion fantastisk gode til i hver sang at udtrykke krystalklare følelser og stemninger. "J’ai le mal de toi" er en desperat og sorgfuld sang kun med Thomas på vokal, den mere power metal-agtige og episke " Je n'ai besoin que de tendresse", hvor der ligefrem er lidt King Diamond over det. "Mon amour, mon ami" er også et helt igennem fantastisk, dystert nummer.

Jeg har sjældent oplevet et symphonic metal band, der har kunne styre de symfoniske elementer så godt som Therion kan på Les Fleurs du Mal. De benytter de symfoniske elementer på en nedtonet måde der på intet tidspunkt tager overhånd, og det er bestemt positivt, for med Thomas’ og Loris gennemtrængende operavokaler ville det hurtigt blive for meget på én gang. Dog ville musikken, uden de to vokalister ikke være meget i sig selv. Dog er det fedt at bassen har en central rolle, og at de fra tid til anden inddrager svenske folkemusik-elementer, fx i "La maritza".

Alt i alt er jeg utrolig imponeret over Les Fleurs du Mal, og især har jeg sjældent været så imponeret over vokalerne her. I min verden er det her kuldegysningsmusik af den fineste slags, og noget af det bedste Therion endnu har udgivet. Hvis du endnu ikke har hørt noget fra Therion, er det klart på tide at udvide din musikalske horisont - og et enkelt album mere kan man altid klemme ind på hylden derhjemme.

Trackliste: 1. Poupée de Cire, poupée de Son 2. Une Fleur dans le Coeur 3. Initials B.B. 4. Mon amour, mon ami 5. Polichinelle 6. La maritza 7. Soeur Angelique 8. Dis-moi poupée 9. Lilith 10. En Alabama 11. Wahale Manitou 12. Je n’ai besoin que de tendresse 13. La Licorne D’or 14. J’ai le mal de toi 15. Poupée de Cire, poupée de Son