"The Return Of A Legend" står der på info sedlen jeg har fået, og for engang skyld passer der sgu hvad der står. Stratovarius er tilbage, de har fabrikeret det bedste album siden "Destiny" fra 1998, så lad os bare glemme "Infinite" og de frygtelige "Elements" albums. Stratovarius er tilgivet og leverer igen flotte melodiske sange, bandet som gjorde genren berømt. Mainman Timo Tolkki er kommet ud af anstalten og har samlet de gamle drenge igen. Pladen stråler af friske impulser, men desværre er de hurtige numre helt forsvundet, i stedet er der givet plads til nogle vidunderlige mid-tempo og ballade numre. Pladen ligger ellers ud med nok pladens dårligste nummer "Maniac Dance" som starter med et fint Nintendo forspil som vor kære kaptajn MGS udtrykker det, og går over i et ganske ordinært rock nummer. Det fænger godt nok, men har ikke meget med metal at gøre. Men så går det løs med de fantastiske catchy sange som "Fight!!!", "Carry On", "Back To Madness" og "Gypsy In Me". Alle sammen lækker bidskener. Sang nummer 6, "Götterdämmerung" som jeg havde glædet mig til, er faktisk et temmelig kedeligt rock nummer, men skidt, de resterende numre sparker igen, især balladen "The Land Of Ice And Snow" er bare for sweet. Det skal absolut lige nævnes at det er som om Hr. Tolkki åbenbart har tilpasset sangene meget bedre så de passer 100% til Kotipeltos vokal, som denne gang længe ikke er så "tøset" som den plejer at være. Ellers er produktionen og indspilning absolut perfekt, og Jörg Michael leverer igen noget forbandet godt trommespil. Så to halvdårlige numre og syv perler må give 80%, velkommen tilbage Strato drenge.