Sonic Syndicate - We Rule The Night

We Rule The Night

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Metalcore, Alternativ metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: 4/10 baseret på 2 stemmer.

"We Rule The Night" er tredje udspil fra Sonic Syndicate på Nuclear Blast og denne gang har bandet fået en ny vokalist indlemmet i truppen. De to tidligere albums udgivet på Nuclear Blast har efter min mening været en lige lovlig letbenet omgang moderne metal, og denne tendens fortsætter på det seneste album fra svenskerne (og den nye engelske vokalist).

Det er jo ikke fordi det er svært at kapere og forstå Sonic Syndicates musik, når de kaster sig ud i slesk poppet metal ("My Own Life") og lidt disko metal ("Turn It Up"), hvoraf sidstnævnte er en kende mere tåkrummende end førstnævnte. Det er blot som om Sonic Syndicate har forsøgt at "regne" sig frem til hvad de unge vil ha’, og det lider dette album fælt under. Ellers står den for det meste på en hurtigt glemt runde moderne metal med afsæt i lidt metalcore og Göteborgmetal tilsat lidt staccato riffs, keyboards og omkvæd, som hurtigt ryger lige lukt i glemslen.

Der er ingen tvivl om, at det er et professionelt produkt Sonic Syndicate har smidt på gaden med en fin dyrtlydende produktion og nogle vokalister, der ihærdigt (og meget let gennemskueligt) forsøger at skabe dynamik ved at veksle mellem melodisk sang og aggressiv vokal, men lige lidt hjælper det. Materialet er simpelthen ikke i stand til at fæstne sig hos lytteren og albummet bliver derfor også temmelig ligegyldigt produkt – for "We Rule The Night" minder nemlig mest af alt om et masseproduceret og kalkulerende produkt.

Kommentarer (2)

Claus Ljørring

Claus Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

vil ikke glide helt ned på 30

vil ikke glide helt ned på 30% men jo det er ikke godt... det er nedtur for bandet, at de mistede roland på vokalen...

Turn It Up er sgu okey syntes jeg og super fedt live...

Claus Ljørring gav Sonic Syndicate - We Rule The Night 5/10.

Time Signature

Time Signature

Tidligere anmelder

Indlæg: 65

Jeg har hørt et par sange

Jeg har hørt et par sange derfra, og de var da lige lovligt poppede til min smag. Men til sammenligning med landsmændene i Dead By April, så holder Sonic Syndicate da i det mindste en hvis standard,