Scar Symmetry - Holographic Universe

Holographic Universe

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Prog metal
Spilletid:58:39
Antal numre:12

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 9,7/10 baseret på 3 stemmer.

Igen har Scar Symmetry formået at lave intet mindre end et sandt mesterværk. Skiven er fyldt med kraftfulde sange, superfede soloer og i Christian Älvestam vokal, er der ingen tvivl om at Scar Symmetry har en af denne heavy genrens bedste sangere. Det burde får enhver metal freak, med den mindste sans for god musik, op af stolen og i gang med den vildeste headbanging. Med dette album er det nu slået helt fast, at Scar Symmetry sidder på tronen i Sverige (sammen med Amon Amarth) som ypperligste konger af Melodic Death Metal.

For jer uheldige sjæle der ikke har stiftet bekendtskab med Scar Symmetry endnu, så har vi her tale om moderne Melodic Death metal der appellerer til fans af In Flames, Soilwork og Dark Tranquillity. Bandet består af Jonas Kjellgren på guitar, Kenneth Seil på bass, Henrik Ohlsson på trommer, Per Nilsson på guitar og sidst men ikke mindst Christian Älvestam som forsanger.

"Holographic Universe", er titlen på det nyeste udspil fra Scar Symmetry og hvilke et. Albummet har smæk på fra start til slut og man er ekstremt godt underholdt i de 57 minutter albummet varer. Faktisk må jeg indrømme, at jeg endnu ikke har hørt et album i 2008 der har nået disse højder som "Holographic Universe" når. Sammenligner man albummet med de tidligere udspil "Symmetric In Design" og "Pitch Black Progress", så er der nu lidt mere fokus på den rene vokal. Det skal dog ikke forstås på den måde, at Älvestams growl forsvinder i baggrunden. Han præsterer stadigvæk at lægge den præcise mængde personlighed og sjæl i, som på de tidligere albums. Men på Holographic Universe er alt bare en tand bedre, hvilke understreger at bandet stadigvæk formår at udvikle sig. Omkvædene på skiven er fængende og man sidder næsten og ærgrer sig over den ikke er et par numre længere.

Som eneste minus ved denne geniale udgivelse, kunne være at det bliver umådeligt svært for bandet, at lave en opfølgning der holder denne høje standard som Holographic Universe har. Men igen så sad man jo med samme fornemmelse efter udgivelsen af "Pitch Black Progress".

Kommentarer (1)

Claus Ljørring

Claus Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

Jeg er sååååååå enig...

Jeg er sååååååå enig...
Ingen tvivl om at Scar Sym. er på min top 3 af bedste metalbands ever!!

Det er derfor med dyb dyb sorg at vide, at Christian ikke længere er forsangeren.