Saxon - To Hell And Back Again

To Hell And Back Again

/ Target Group · Udkom

Type:DVD
Genrer:Heavy Metal, NWoBHM
Antal numre:56

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

De engelske korsriddere er tilbage med denne i lang tid forsinkede DVD, men alle gode ting kommer jo som kendt til den der venter. Og en god ting er en passende vending til at beskrive denne dobbeltdækker af Heavy Metal torden, der fyldt med over 5 timers materiale tilfredsstiller enhver Saxon fan. Første skive er en slags dagbog over Saxon’s historie mellem at man indspillede "Lionheart" pladen, til bandets efterfølgende turne indtil man afslutter delen med at bandet vender tilbage Gems 24 studiet for at påbegynde arbejdet på den aktuelle "Inner Sanctum" skive. Man får et godt overblik over bandets hverdag samt et lille kig ind bag folkene der kører omme bag kulisserne i Saxon maskinen. Desuden har man dokumenteret tilblivelsen af begge videoerne fra "Lionheart" pladen, samt en hulens masse gode liveoptagelser der dog er af skiftende kvalitet og som ikke bliver spillet fuldt ud. Men de fulde versioner kan man heldigvis finde på den anden disk der udover disse numre består af et fuldt show, der er blevet optaget i Schweiz i 2006. Desuden er der to numre fra Rock For Asia støtteshowet fra 2005, hvor man får "Man And Machine" og "Requiem (We Will Remember)". Til sidst har man smidt de nyeste promotion videoer med i pakken, der består af "If I Was You", "Let Me Feel Your Power" og "I’ve Got To Rock (To Stay Alive)", sidstnævnte i en version der gæstes af Andi Deris (Helloween), Angry Anderson (Rose Tatoo) og Lemmy. Igen en solid tv oplevelse fra de originale Working Class helte, selvom man dog ikke helt når niveauet fra "The Saxon Chronicles", men ikke desto mindre en solid opfølger.

Kommentarer (2)

Ole Bach

Indlæg: 236

Er ret enig i anmeldelsen en

Er ret enig i anmeldelsen en Dvd som ikke bare er en koncert der bliver banket af, men som skrevet et indtryk af livet omkring kongerne i Saxon. En hel seriøs udgivelse af de bedre af slagsen fra metallens arbjedsmænd.

JugsEater

Tidligere anmelder

Indlæg: 21

Den er så absolut, godt på

Den er så absolut, godt på vej til min DVD-hylde :-)