Tjaa - det er sørme svært at bedømme denne udgivelse.

Alle 10 skæringer er varianter af versioner fra albummet Sex-O Olympic-O og umiddelbart har jeg svært ved at se fidusen ved dette album, ud over at få os almindelige dødelige til at betale stjernernes overforbrug af diverse stimulerende tilgængeligheder. - For der er ingen tvivl om at De Herrer fra Revolting Cocks ikke ligger på den lade side hvad angår stimulanser af den ene eller anden art.

Bandet har sine rødder i Al Jourgensen, hvorfra der naturligt nok er en del musikalske ligheder med Ministry. Nu er ansvaret for bandets videre færden givet videre til yngre kræfter og på dette album kommer vi faktisk lidt rundt omkring.

Åbningsnummeret har intet med metal at gøre, da det til forveksling minder om noget electro som New Order kunne have gjort det. Herefter kommer der et par Marilyn Manson-lignende udgaver, men Sisters Of Mercy er så afgjort også én af inspirationskilderne, især virker trommespillet meget lig Doctor Avalanche...

Albummets fjerde nummer - Robo Bandidos - er samtidig det fedeste på skiven. Her tænkte jeg med det samme på My Insanity, da nummeret bragede ud ad mine højttalere.

Sjette nummer - Touch Screen - tror jeg kunne være have været det store hit på det nu lukkede homodiskotek, Foxy Club. Albummets niende skæring er et mix på 2 minutter, hvor det er svært at forstå nogen som helst sammenhæng...med mindre man da har været på svampejagt, formoder jeg. Sidste nummer - Wizard Of Sextown - er ligeledes et trippet et af slagsen og faktisk er det lidt rart at geare ned med et roligt nummer.

Jeg synes det er et besynderligt album, for faktisk er det ikke særlig fedt, men på én eller anden måde har jeg lyst til at høre det igen og igen for at opdage nye sekvenser.