This little piggy went to the car factory…
Den amerikanske delstat Michigan er fortrinsvist berømt for sin bilindustri, mens det har været mere sparsomt på musikfronten, hvor kun The Black Dahlia Murder og en håndfuld metalcorebands for alvor har formået at gøre musikken til en levevej. Et andet mere ukendt orkester fra 'the Great Lakes State' er Recorruptor, der på sit tredje album, Sorrow Will Drown Us All, leverer diverse modeller af dieseldrevet dødsmetal direkte fra den depraverede tilværelse i Detroit City.
This little piggy went to the garbage disposal…
Førstehåndsindtrykket af Sorrow Will Drown Us All er en smule blandet, for at sige det mildt. Efter en underlig quasi-orientalsk intro bliver der skruet op på 100 på fuld smadder-barometeret på titelnummeret, hvor navnlig trommerne får et gedigent lag tæsk. Det går hurtigt, meget hurtigt, og der er ikke mange åndehuller undervejs. ”Bearing the Befouled Spawn” og ”Within the Vault” fortsætter i samme rille, men selvom det for det meste bare banker derudad med Clint Franklins vokal halsende efter, så viser Recorruptor også i flere momenter, at de kan strikke nogle rigtig fine riffs og soloer sammen. Det giver tiltrængte nuancer i lydbilledet, der ellers bedst kan beskrives som Cattle Decapitation på speed tilsat et skvæt deathcore. På ”Urn of Verglas” sænkes tempoet en smule, og Franklin får demonstreret, at han også behersker den hæderkronede vokalteknik 'mumlende pattegris bliver most gennem en affaldskværn med benene først'. Det fungerer overraskende godt. ”Envenoming” er en smule mere tilbagelænet og industriel i sit udtryk, og blandt albummets bedste. Dette ikke mindst fordi der er en producer, der nu har fået placeret trommerne ordentligt i mixet.
De rosværdige elementer til trods, ja, så bliver Sorrow Will Drown Us All med sine 48 minutters spilletid altså en lidt for langtrukken og ensformig affære. Når man når til albummets b-side, bliver det stadig sværere at adskille flere af numrene fra hinanden, og selvom det bliver bedre hen ad vejen, så mangler der generelt noget tightness i produktionen. Udover et par gode soloer hist og her er der ikke meget, der gør hverken ”An Unnatural Lust”, ”Insidious Rot” eller ”Putrid Aberration of Malevolent Divinity” synderligt mindeværdige. Sorrow Will Drown Us All lukker med instrumentalnummeret ”Death at Hands of His Image” efterfulgt af ”Scourge of Prometheus”, der udmærker sig med et par interessante drum fills, men ellers lyder præcis som de øvrige numre. Man sidder tilbage med fornemmelsen af, at nok har man været underholdt, men at det næppe bliver til mange genlytninger. Medmindre man bare ikke kan få nok af den lyd, som føromtalte Cattle Decapitation, Harvested, Ingested eller danske Terrorpy, allerede har perfektioneret.
This little piggy went BREEEEEEEEEEE
Recorruptor får spillet sig gevaldigt op hen over den lille time, som Sorrow Will Drown Us All varer, men som helhed bliver det aldrig for alvor interessant. Der er dog retfærdigvis enkelte numre, der er både velkomponerede og velproducerede, med riff-sektioner, der får ørerne på stilke, og med en sådan grundkvalitet i metalmusikkens ædleste kunst kan jeg lige akkurat svinge mig op på seks kranier.