Oftest forbinder jeg musikalsk Italien med semi-progressiv power metal. Kvintetten Ragestorm falder noget udenfor denne kategori Tilsyneladende spiller de noget der kaldes deathcore - et begreb som jeg perifært er stødt på før, men aldrig har fået defineret klart, men ud fra Ragestorms musik har jeg umiddelbart svært ved at finde forskellen fra metalcore.

Der lægges voldsomt ud med både dobbeltpedal og nedstemt guitar som man sædvanligvis kan forvente sig af denne genre. For en demo er lyden ganske god, og melodierne fungerer, selvom jeg personligt aldrig helt har forstået formålet med de mange breaks, der lader til at være en obligatorisk del af metalcore. Hvad der til gengæld trækker voldsomt ned i undertegnedes bog er bandets sanger. Han veksler mellem dybt growl, skrig og ren vokal - de to første ting håndterer han nogenlunde, men den rene vokal imponerer på ingen måde, og danner mest af alt grundlag for irritation. At der så temmelig liberalt hoppes frem og tilbage mellem engelsk og italienske tekster gør det bare endnu sværere at forholde sig til vokalarbejdet.

Alt i alt er der her tale om en nogenlunde veludført demo, der dog ikke gør det store indtryk, og slet ikke iblandt de mange metalcore bands, der lader til nærmest at oversvømme metalscenen.