DETEKTOREN
Powerflo - Powerflo

Powerflo

· Udkom

Type:Album
Genrer:Nu Metal, Punk
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Alle gutterne er samlet

Powerflo udgav i sommeren deres debutalbum, som vi har anmeldt i anledningen af et interview med Billy Graziadei, som kommer snart. Billy har nemlig dannet et band af all stars sammen med sine gode ven Fernando Schaefer, samt Sen Dog fra Cypress Hill og tidligere medlemmer fra henholdvis Downset og Fear Factory, Roy Lozano og Christian Olde Wolbers. Bandet er ifølge Billy Graziadei en samlig af alle de chill fyre fra de respektive bands, og gruppen er derfor, som projekt, vokset ud af hygge og jam-sessions.

Kan all star-holdet så spille sammen?

NBA afholder hvert år all-star kampe, hvor det bliver tydeligt, at man ikke nødvendigvis får et godt hold af at kombinere en masse store personligheder, men det er lykkes bandet at finde en balance imellem musikalsk udtryk på instrumenterne og fokus på vokalen. Det sidste har ellers en tendens til at være for overvældende i rapmetal, men Fernando har virkelig fået lov til at give den gas med de dobbelte stortrommer både i beats og i andre momenter, hvilket klæder albummet virkelig godt. Det nytter ikke noget, at teksterne og vokalen er fed, hvis musikken er kedelig, og den opgave har Powerflo til dels løst. Jeg siger til dels, fordi numre som ”Crushing That” og første halvdel af ”Where I Stay” falder lidt i den klassiske fælde med en lidt for tam guitarlyd og næsten ligegyldige riffs i versene. Til gengæld sparker numre som ”Finish the Game”, ”My M O” og ”Resistance” virkelig røv. Bandet formår også af inkorporere melodiske korvokaler på en del af numrene med nogenlunde succes, hvilket vidner om en vis modenhed, som klæder en erfaren musiker som Billy Graziadei.

Nyt liv til en ellers død genre

Rapmetallen har længe været udskældt, hvilket er ganske forståeligt med alle de elendige albums fra bands som Papa Roach og lignende. De har været overproducerede og fantasiløse, hvilket Powerflo tydeligvis har set. De går i hvert fald fri i de fleste tilfælde og har faktisk formået at skabe et ret helstøbt rapmetalalbum. Nuvel, der er skønhedsfejl som ”Crushing That”, og nogle af de melodiske omkvæd er ikke alle lige gode, men grundlæggende fungerer albummet. God energi, fede riffs og tekster man kan råbe med på skaber en god balance skaber et habilt album. NBA-stjernerne har ofte et problem med at dele spotlightet i deres all star kampe, men Powerflo løser den opgave sublimt, og dette skal betragtes som et seriøst bud på i hvilken retning rapmetallen skal gå, hvis den vil overleve og være relevant i fremtiden.

Tracklist

  1. My M.O.
  2. Resistance
  3. Where I Stay
  4. Crushing That
  5. Less Than A Human
  6. The Grind
  7. Victim Of Circumstance
  8. Made It This Way
  9. Finish The Game
  10. Up And Out Of Me
  11. Start A War

Tilføj kommentar