DETEKTOREN
The Petulant spiller koncert i Gimle, Roskilde .
The Petulant - Dictum

Dictum

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Antal numre:10

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Endelig!!!

Endelig er danske The Petulant ude med deres, i min verden, længe ventede debutskive, som har fået titlen Dictum, hvilket kan oversættes til Erklæring. Med denne skive erklærer The Petulant, at de vil sidde på den trone, der kæmpes om, når vi snakker heftig thrash med dødelige under- og overtoner. Der er ganske enkelt tale om en fremragende debutskive fra de erfarne herrer med fortid og nutid i bl.a. Sacrificial, Crocell og Mordax.

Melodisk brutalitets-ekstravagance

Jeg havde, som nævnt øverst, ganske store forventninger til bandets debutskive, og jeg skal love for, at drengene leverer i pose og sæk. Her tages ingen fanger, men fra allerførste anslag på guitaren thrasher de alt på deres vej. Der arbejdes med ligelige mængder af brutalitet og melodi, knusende grooves og fart. Hele tiden holder de lytteren fast, for de skriver fandens fængende materiale. Det høres tydeligt, hvor medlemmerne af bandet kommer fra; jeg hører både Sacrificialsk thrash og Crocellsk death metal, Bay Area-thrash, nyere Death og Carcass – ja, endda melodisk black metal – i deres udgydelser. Vokalen på skiven læner sig meget mod death metal, men den er lækkert arrangeret, og Asbjørn fraserer så fedt. Det er også lykkedes bandet at komme op med en formidabel produktion. Den er tilpas klar og ren til, at man kan høre alt, hvad der foregår, men samtidigt er den ganske old school og let punket i sit udtryk. Dette giver bandet et lækkert old school udtryk uden at lyde underproduceret og tilbageskuende. Lasse Ballade er manden bag, og det fortjener både han og bandet ros for.

Årets danske skive

Det er jeg i hvert fald stensikker på, at den ender med at blive for undertegnede. Jeg har lyttet virkelig mange gange til skiven og kommer til at lytte mange gange endnu! Er du bare den mindste smule til den dødelige ende af thrash-spektret, er det nu, du skal udvide din samling med en klasseskive, der viser, at vi i DK sagtens kan spise kirsebær med de helt store!

Tracklist

  1. Toying With The Infinite
  2. Ulterior Doctrines
  3. Disciples
  4. Reanimated
  5. Cadaverous Carnival
  6. My Caesar
  7. Extremist
  8. Rituals
  9. Dehumanized
  10. The Nation

Tilføj kommentar