Pandemia - At The Gates Of Nihilism

At The Gates Of Nihilism

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

De tjekkiske dødsmetal konger er tilbage og fejrer 20 års jubilæum

Pandemia er nu efter 6 år tilbage med deres 5. studie album, At The Gates Of Nihilism. Bandet har denne gang arbejdet sammen med producer Waldemar Sorychta (Tiamat, Moonspell, Grip Inc., Samael), og albummet er udgivet af det danske label, Mighty Music.
Bandet består i dag af, Jaroslav "Jarda" Friedrich bas, Pavel Kouba trommer, Jirka Krš sang, og Vitalij Novák på guitar, og de spiller dén form for dødsmetal, der efterhånden er blevet et varemærke fra de østeuropæiske lande.

Godt gedigent død, der står stramt og stærkt

At The Gates Of Nihilism har mange af de elementer, man forventer fra et godt dødsmetalalbum.
Spillestilen er meget stram og stærk, og sangene flyder ubesværet og sparker generelt røv. Men okay, bandet har også eksisteret i 20 år, så på et tidspunkt må erfaringen vel nødvendigvis skinne igennem.

Pandemia har tilføjet nogle mere progressive og eksperimenterende elementer til deres musik i forhold til tidligere samtidig med, at de selvfølgelig også drager fordel af deres instrumentale færdigheder.

”Godless Bitch” er nok en af de bedste sange Pandemia har lavet i hele deres karriere. Et super fedt nummer med et stærkt omkvæd. ”Cult Of God” er et sprængfarligt nummer, hvor der er skruet godt op for tempoet og med en fængende sang, der gør sangen hel og får nakkemusklerne til at vibrere. Og sidst, men ikke mindst, har bandet også lavet en coverversion af Loudblasts ”After Thy Thought”, som rammer lige i øjet og yder den oprindelige version retfærdighed.

Det er ikke helt let at sætte Pandemia ind i en fast genre. Der er Pantera-lignende rytmer i den groovy del af albummet, men der er også elementer fra den europæiske døds- og thrashmetal scene. Det er tydeligt, at de er inspireret af bands som Gojira og Dark Tranquility, og den instrumentale slutning i nummeret ”Broken Soul Of The Dying Soldier” er som taget ud af et At The Gates album.

Et album, der desværre vil få mere tid på hylden end anlægget

Selvom jeg egentlig godt kan lide pladen, vil den sandsynligvis bare komme til at stå på hylden og samle støv. Der er ikke noget på denne plade, jeg ikke har hørt et utal af gange før, og selvom pladen er skruet godt sammen og materialet fungerer, er der bare ikke noget, der rigtigt skiller sig ud og brænder sig fast.

Pandemia har sikkert et klart budskab med deres musik, og selvom jeg ville ønske, at bandet udnyttede deres melodiske styrker noget mere, tror jeg faktisk, at bandet er fuldt ud tilfreds med, hvor de står, og hvad de står for.

Jeg kaster 6 kranier efter At The Gates Of Nihilism, for selvom min hjerne ikke fanger budskabet, må jeg alligevel erkende, at Pandemia har lavet et gedigent album.

 

Tracklist

  1. First Blood
  2. Rotting In Mold
  3. Nihilistic Age
  4. Godless Bitch
  5. Cult Of God
  6. Warmonger
  7. Under Barbed Wire
  8. Killed
  9. Harlots Of War
  10. Zyklon B
  11. Broken Soul Of The Dying Soldier
  12. After Thy Thought (Loudblast cover) (Bonus Track)