Når en drage drager ud …
Dungeons & Dragons blev udgivet første gang i 1974 af TSR, Inc. og har lige siden begejstret unge og gamle fantasyentusiaster. D&D’s verden er beboet af et hav af monstre og kreaturer såsom drager, orker og uglebjørne. Sidstnævnte er karakteriseret ved – som navnet måske antyder – at være en uhyrlig krydsning mellem en ugle og en bjørn. Dertil kommer, at dette bæst er ekstremt aggressivt og ofte angriber uden varsel. Den amerikanske D&D-inspirerede kvartet Owlbear har udgivet deres debutplade, Chaos to the Realm, med 10 sange, der også helt uden varsel pløjer lytteren ned med fuld power.
Toner fra fangehullet
Kender du det? Du er midt i en D&D-kampagne, radioen kører i baggrunden, og så tænker du ved dig selv: “Hvorfor har vi ikke noget mere spændende underlægningsmusik, der passer både indholds- og stemningsmæssigt?”. Owlbear to the rescue! Alle sangene på Chaos to the Realm har en eklatant US-powermetal-lyd, der krydres med elementer fra speed- og oldschool heavy metal – hvilket er absolut godkendt herfra. Pladen starter med et brag i form af “Fiend of Fire”, hvis bas- og guitarlinje på velafstemt vis drøner derudad som dengang i 1980'erne. En ting, der er særlig prægnant ved Owlbear, er vokalist Katy Scarys kraftfulde stemme, der i den grad sætter kronen på værket. Også pladens tredje sang, “The Night Below”, er et helt fortræffeligt powermetal-track med en iørefaldende melodi og en vidunderlig guitarsolo leveret af Jeff Taft. Endnu et af albummets højdepunkter er titelsangen “Chaos to the Realm”, hvor samspillet mellem de enkelte elementer er udført til UG og giver tracket et rigtig godt flow. I den forbindelse vil jeg også lige smide nogle rosende ord i retning af bassist Leona Hayward, der med en massiv lyd giver alle sangene det sidste kick. Lytteren bliver præsenteret for et meget kohærent lydbillede, hvor det er meget tydeligt, at musikerne har haft en klar vision om, hvordan deres værk skulle lyde. Det fører dog også til, at nogle enkelte af sangene – som alle dog hver især er meget stærke – kommer til at lyde lidt ens. Det er tilfældet for pladens fjerde sang, “Cult of the Serpent”, og skivens nummer syv, “Iuz the Old”, hvis opbygning og overordnede lyd ligner hinanden en del. Men det kommer sig nok også af, at jeg har været så begejstret for dette udspil, at det har kørt på repeat den sidste måneds tid!
Terningerne er kastet
Hvis man ser bort fra denne lille manko, er Chaos to the Realm en plade, som du virkelig bør give et lyt eller to, hvis du kan lide god gammeldaws speed- og amerikansk powermetal, da bandet med sine virkelig talentfulde musikere formår at skabe en genkendelig, men samtidig unik lyd.