This Or The Apocalypse - Haunt What's Left

Haunt What's Left

· Udkom

Type:Album
Genrer:Metalcore, Hardcore
Spilletid:45.59
Antal numre:11

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Amerikanske This Or The Apocalypse imponerer på deres andet album ikke denne anmelder synderligt med deres metalcore. This Or The Apocalypse lyder ganske enkelt som så meget andet indenfor metalcore-genren – This Or The Apocalypse har dog styr på deres pis og der er ikke noget at udsætte på udførelsen og fremførelsen af sangene på "Haunt What’s Left". Desværre er materialet for ligegyldigt og selv om bandet forsøger sig med ren vokal, mere nedtonede akustiske parter, breakdowns, staccatoriffs, lidt Göteborgmetal inspiration og til tider går der også lidt emo i den på "Haunt What’s Left", så lyder albummet som et sammensurium af hvad der har været populært de sidste 5-10 år. Men selv om bandet gør det OK, er det dog ikke godt nok til at gøre væsentligt indtryk.

Det er i og for sig ikke noget galt i at gå musikalske veje som er blevet trådt før, men hele problematikken for This Or The Apocalypse er at man ikke hører en tøddel på dette album, som man ikke forbinder med alle mulige andre bands. Sammenholdt med at der mangler kvalitet i sangskrivningen, er der ikke rigtig noget der overbeviser om at dette udspil skal ha’ flere rotationer på afspilleren, og "Haunt What’s Left" er et album der hurtigt går i glemmebogen.