Intet nyt under solen her
Viva La France!
Denne kvintet, Novelist fra det vin-elskende land Frankrig, er ude med debutskiven Souvenirs. Vi bevæger os igen hen i den særdeles populære genre: progressiv metalcore. Jeg tør snart ikke tænke på, hvor mange bands der efterhånden florerer her. For at give dig et lille billede af Novelist, så tænk på In Hearts Wake, Of Mice & Men og den stil. Der er mange prog core-bands - flere med succes i en eller anden grad, men desværre også mindst lige så mange døgnfluer. Så gør Novelist noget specielt for, at det lige netop er dem, der skal være med i toppen?
Har jeg ikke hørt det før..??
Joda! Og det ér ikke en revolution, jeg hører. Det er okay, men så heller ikke mere. Bevares, Novelist gør et anstændigt forsøg på at komme godt fra land. ”Earth Graver” viser, hvordan Matt Gelsominos vokal passer perfekt, når han bevæger sig i det tunge og mere hårdtslående repertoire. Nummeret ”Ouroboros” følger ikke helt samme opskrift (og gudskelov for det). Bandet arbejder her med vokalveksling mellem den klare og dybe tone, hvilket er langt mere i harmoni på nummeret her. Skiven vinder ind ved flere lytninger, ikke mindst grundet de to herrer, Florestan Durands og Charly Kelevras’, guitarspil. Det er eminent og gør sig ikke kun gældende på dette nummer, men på hele pladen.
Bands af lignende karakter har sikkert på et eller andet tidspunkt i studiet kigget på hinanden og sagt: ”det er da fee med det dersens klar vokal!” Sådan er det nu nok ikke, men for mig at se, bliver det netop her, hvor det bliver en anelse svagt for Novelist. Det kunne rent faktisk være drønhårdt og tungt som bare, hvis de nu sparrede lidt af den klare vokal til næste gang. Rent musikalsk forsøges der at ramme den samme stil hele vejen igennem. Men musikken bliver tam, det bliver kedeligt, og ikke mindst så er det bare hørt mange gange før. Men tjek bare ”Echoes”, som absolut er favoritten for anmelderen her. Her hører vi Novelist eksperimentere med langt flere elementer, som bandet Born Of Osiris dog nærmest har som standard. Her får den klare vokal sågar også en helt anden stil, og det er netop her, Novelist træder frem. For mig at se passer det langt bedre. Det er desværre blot en ener, for nummeret efter er kedeligt. Vi har fat i balladen, og den du danser kinddans til med fruen og tænder levende lys til. Det tager bare et for langt kvantespring og for mig at se, passer det slet ikke ind her. Omvendt er jeg slet ikke i tvivl om, at skulle du være total fan boy af band og genre, så vil du ikke blive overrasket over nummeret. Tværtimod.
Skulle de så lagre lidt længere?
Taget i betragtning det er debutskiven fra Novelist, er det et hæderligt startskud. Instrumentalt har vi med et band at gøre, der forstår at udnytte deres talent, om end jeg håber, der er endnu mere at byde på. Novelist vil stå endnu stærkere, hvis de skulle få den sindssyge gode ide at følge stilen fra de to højdepunkter på skiven: ”Ouroboros” og ”Echoes”.
Der smides 5 kranier efter disse franskmænd for debuten. Potentialet er der og ja, de gode momenter er der. Men det er langt fra nok til at give pladen et spind mere.
