DETEKTOREN
Nature G - Stereotyping

Stereotyping

· Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Folk Rock
Antal numre:11

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

At trodse stereotyper

Naturre G Ganganbaigaali, bedre kendt som Nature G, har det sidste år imponeret verden over med sit primære projekt, bandet Tengger Cavalry. Alene denne sommer spillede de på både Wacken og Midgardsblot, hvor deres unikke centralasiatiske folk-metal virkeligt fik charmeret sig ind på anmeldere såvel som fans. Nature bryder sig, tydeligvis, ikke om at blive puttet i kasser og endnu mindre om stereotyper grundet køn, etnicitet og religion. Den mest typiske stereotyp, jeg er stødt på, omkring asiater, primært kinesere, er, at de er ekstremt flittige og arbejdsomme – og om han vil det eller ej, bekræfter Nature nu engang altså denne stereotyp. Siden juni har han udgivet ét Tengger Cavalry-album, én single, én EP og nu også et helt soloalbum. Det er altså uhyrligt produktivt – stereotypt eller ej. Det er næsten, som om at han ikke kan lade være med at indspille og skabe musik!

Electro-hardrock-folk

Musikken på Stereotyping svinger konstant. Der er meget få fællestræk mellem numrene – udover Natures stemme og diverse folkemusikinstrumenter. Derudover svinger musikken meget fra klassisk hard rock, såsom titelnummeret, til noget, der minder om blød rap som på nummeret “Every Step”. På “Fickle” er det nærmest ren elektro-disko, hvor Nature da også så fint synger, at ja, nu har han ændret stil igen, og hvorfor dog ikke? Kreativitet og kunstnerisk frihed er altså nøgleelementerne her, men også hele tematikken om, at Nature nægter at blive puttet i en kasse, selv som musiker. I marts udgav Tengger Cavalry et coveralbum, Cavalry from Hell, med alt lige fra Pantera og Rammstein til Oasis og Avril Lavigne. Og netop det, at de bands, som Nature selv lytter til, svinger så meget, kan man især høre på Stereotyping. Her er alt fra hurtige riffs til syrede elektroniske rytmer og bløde, næsten shoegaze, elementer. Det tungeste nummer er nok ”Cold Girl”, hvor der næsten sniger sig noget, der minder om growl, ind i sangen. Det er nok især den sang og så titelnummeret, der gør, at skiven i det hele taget er i nærheden af det hårde hjørne af musikkens forunderlige univers. Det er set før, at kunstnere tænker helt ud af boksen og er kreative for kreativitetens skyld, hvilket ofte resulterer i noget makværk (gå nu væk, Lulu!), men Stereotyping er et album, der trods de mange forskellige input og stilarter rent faktisk fungerer. Rigtigt godt endda!

Happy metulz

Stereotyping er ikke det tungeste udspil fra Nature G. Langtfra. Men det er nok det mest kreative og helt klart det mest muntre, glade og hyggelige. Også til trods for lyrikken, der i enkelte sange er ret så negativt ladet – i hvert fald over for folk, der ikke mener, at vi som mennesker har ret til at være glade og unikke individer. Det er altså ikke en skive, man sætter på, fordi der bare skal moshes og headbanges, indtil man falder om af udmattelse, men det er den skive, man sætter på, når solen står højt, bøfferne er på grillen, og man sidder med en iskold øl i hånden, mens man sukker dybt og erkender, at livet er sgu dejligt. Det er den slags ”metal”, som man bliver glad i hovedet af, og det kan da også være befriende.

Tracklist

  1. Stereotyping
  2. Cool Girl
  3. Every Step
  4. I'll Break It All
  5. I Hate You
  6. Fickle
  7. The King of Manipulation
  8. Rise Above
  9. Abusive
  10. Barmaid
  11. Captain Flint

Kommentarer (2)

GettysburgExpress AKA Franke

Jeg har ...

... godt nok svært ved at se, hvad sådan noget har med Metal at gøre ... eller Heavy ... eller Rock!

Med det sagt, og med mit farvede udsyn sååååeeeeee ... er det edderrøvemig ringe!

Jonathan Pichard

Anmelder

Indlæg: 6

"Farvet Udsyn"

Halløjsa! 

Det er en spøjs plade, der rummer lidt af det hele. Og den er, helt klart, ikke heavy, i klassisk forstand, fra start til slut, der er vi 100% enige.  Har også markeret den som værende "hard rock", og ikke X-metal af selv samme årsag. Men, det ændrer nu ikke på, at en hel del af numrene er betydeligt tungere end end det de fleste nok ville kalde for "rock", fx titelnummeret, "Cold Girl" mm. Faktisk, er der stort set kun 2 numre (Every Step og Captain Flint) der ikke bliver drevet fremad, af en forvrænget elektrisk guitar, som jo nu engang, alle dage (i hvertfald siden slut-70'erne) har været den primære målestok i forhold til "heavyness".

Jeg tænker, at du nok kun lige har hørt et par sekunder (hvis jeg tager fejl, så sig endelig til) af det vedhæftede nummer, for ellers, ja så tænker jeg at du, måske, var noget frem til et andet synspunkt... Eller også ville du stadig mene at det var en rendyrket fækalie-smoothie, og ved du hvad? Det er helt okay :) 

Ciao!

Tilføj kommentar