NOTBA4
Mongol - The Return

The Return

· Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Folk metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Canada = Mongoliet

Man fristes til at tro, at et band ved navn ”Mongol” enten kommer fra Mongoliet eller i det mindste Asien, men nej! De kommer fra Alberta-provinsen i Canada, nok et af de hvideste steder overhovedet – i mere end en betydning. Men hvorom alting er, så har de siden 2009 hyldet Genghis Khan og det mongolske imperium. De har ovenikøbet givet sig selv forskellige mongolske stage-navne såsom Zelme eller Sorkhon Sharr. Selvom det godt kan virke fjollet, så ser det ud til, at de unge krigere mener det dybt seriøst! Så op på hesten og prøv at følge med!

Schlager og Cirkus

Rent musikalsk er vi ude i en hybrid af folk og melo-død – tænk Turisas eller tidlig Tengger Cavalry. Med andre ord, så er det musik man sagtens både kan drikke, bolle og slås til. Det er muntert, men har alligevel tilpas med aggression til, at det ikke bliver decideret fjollet. At dømme efter albummets titel samt titelsangens tekst, så er temaet, at de unge krigere venter og drømmer om den tid, hvor deres herre Genghis Khan vender tilbage for at rejse en ny hær og generobre sit enorme rige. Ja ja, hvis vi kan drømme om Holger Danske, så kan Canada vel også drømme om dette. Der hvor musikken måske skiller sig ud fra andre folk/death bands er, at de har været snedige nok til at implementere forskellige mongolske instrumenter og sangteknikker. Fx er der en smule morin khur og til tider, er der også lidt strubesang som på nummeret ”Sacrificial Rites”, som ligeså godt kunne være lavet af bandet Nine Treasures. Der hvor det dog går helt galt for Mongol er, når deres keyboardspiller får for lang snor. Det virker til, at han slet ikke kan styre sig, og ofte får musikken en sær cirkus-agtig stemning pga. de effekter og akkorder, han høvler afsted, og det passer ingenlunde til den episke krigerstemning, som de prøver at skabe. Tag nummeret ”Takhil”, der ligeså godt kunne være et Avatar-nummer – man kan næsten lugte popkornene og fornemme de fedtede klovne, der vælter rundt i cirkusmanegen. Det bliver dog lidt bedre, når vi glider over i det nummer, der nok skal forstille at være deres ”nu skal vi satme vise dem!”-nummer, ”Amongst the Dead”. Det nummer er ret ambitiøst og kryber sig også op på ca. syv minutter, så der er rig mulighed for at spille med musklerne, og resultatet er også hæderligt omend lidt ufokuseret. Men albummets sande perle kommer straks bagefter i form af ”To the Wind”, et lidt kortere nummer, men her fornemmer man, at bandet er varmet op og er klar. For første gang kaster vokalisten Tev Tengri ud i noget skønsang, og samtidig har de skruet ekstra meget op for folkeinstrumenterne. Det er bare en skam, at albummets bedste nummer kommer så sent, som det gør – det burde have været introen. Men pludselig, så viser bandet, at de altså også har humor, da de har valgt at lave et cover af den tyske sang, ”Dschinghis Khan” fra ’79, og det er da det mest oplagte covernummer for ethvert band, der ønsker at hylde den afdøde krigsherre! Men igen, så kommer man til at tænke på, at Turisas jo gjorde præcis det samme med Boney M’s ”Rasputin” for år tilbage.

Mathias Nygård, er det dig!?

Generelt så virker Mongol, desværre, mest af alt som et Turisas coverband. Men det er jo trods alt mange år siden, at Turisas har udgivet et album, og endnu længere siden, at de udgav et album, der var noget værd, så måske Mongol er vejen frem? Men det er altså ikke eksistensberettigelse nok – ærligt talt. For et band, der kalder sig Mongol, går på scenen klædt ud som mongolske soldater og har taget mongolske navne, så er deres musik slet, slet ikke mongolsk nok. Der mangler altså en hel række af elementer før, navnet passer godt nok. Musikken er i sig selv ikke dårlig, det er folk-death, som det er set og hørt før, men deri er det næste store problem: vi har set og hørt det så mange gange før. Så der er intet unikt ved Mongol, hvis man ser bort fra måske seks-syv minutter med banjo og strubesang, hvilket ikke er nok – desværre.

Tracklist

  1. Prophecy Of The Blind
  2. The Return
  3. Sacrificial Rites
  4. Takhil
  5. Amongst The Dead
  6. To The Wind
  7. Dschingis Khan
  8. The Mountain Weeps
  9. River Child
  10. Warband

Tilføj kommentar