Mistress - In Disgust We Trust

In Disgust We Trust

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Sludge metal, Doom metal
Spilletid:50:30
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

At sammenligne Mistress med bands som Brutal Truth, Napalm Death og Extreme Noise Terror, som Earache gør i pressematerialet, er måske nok lige i overkanten. "In Disgust We Trust" lægger ud med titelnummeret, der kører i en fed støjende form for vred og melodisk hardcore (- ikke melodisk på den "poppede" måde), inden "Happily Ever Disaster" skruer gevaldigt op for tempoet med fed, rå og beskidt grindcore. Denne blanding finder man gennem hele skiven. Hardcore/grindcore med rå og møgbeskidt produktion, hvor der i enkelte tilfælde kan snige sig en vaske ægte power metal vokal ind, uden at det dog ødelægger det rå og beskidte udtryk man finder gennemgående på "In Disgust We Trust". Her findes ganske enkelt ikke noget der hedder kompromis og det at være "moderne". Her er det frådende og møgbeskidte skæringer, der virkelig smadrer igennem, der stjæler billedet.

Tilføj kommentar