Malnàtt - Principia Discordia

Principia Discordia

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Melodic Black Metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Italienske black metallere er glade for strengeinstrumenter

Malnàtt er et lokalt ord, som betyder beskidt. Det stammer fra den italienske by, Bologna. Det er også der, at bandet under samme navn, er fra. Siden 1997 har bandet eksisteret, og det har over deres seneste fire albums rykket sig fra folk-black metal til en mere robust, og til tider, melodisk black metal lyd, det er i hvert fald det, som man oplever på Principia Discordia. Folk elementerne er i hvert fald blæst helt væk. Om man kigger på både albumcoveret her samt et nyere billede af selve bandet, er det ikke helt traditionelt black metal.

Man bliver hurtigt kastet ud i Malnàtts univers med nummeret "Manifesto Nichilista". Tempoet er højt, og man oplever ikke specielt meget melodisk black metal her, men derimod em skarp guitar, der støtter op om Porz’ vokaler, som er dybe og dæmoniske, der er ikke så meget traditionel shrieking her. Porz får også støtte af lidt kor, som gør lyden lidt ondere her, og længere henne i nummeret begynder det melodiske at springe lidt frem, med en livlig bas, som kører rundt med nogle fede linjer. Trommerne banker derud af, og man kan mærke, at der kommer noget mere spændende i vente kontra denne brutale introduktion.

"L’Amor Sen Va" starter ud i ligeså meget in medias res, som "Manifesto Nichilista", forskellen er bare, at bassen nu er med fra starten i sit helt eget show sammen med et par guitar leads, inden vokalerne sparker ind, og bassen bliver lidt mere tavs og der kommer endnu en fed lead. Bigat på guitar formår virkelig at få skrevet nogle lækre riffs, og man glemmer hurtigt Porz’ kedelige og monotone vokal. På dette nummer oplever man sågar også kort lidt orgel.

Malnàtt formår at gøre moderne black metal mere attraktiv med sine gode kombinationer af fede riffs og skøre baslinjer. De to instrumenter stjæler størstedelen af opmærksomheden på dette album, hvor Porz’ vokal og Lerds trommespil bliver skubbet lidt væk. Lerd formår at hamrer løs gennem albummet, men jeg synes ikke, at han gør sig meget mere bemærket end mange andre trommeslagere. Hvor orgel deltog i "L’Amor Sen Va", da oplever man en grædende baby i starten af "Intramezzo Erisiano", som så kommer i selskab af en cello, hvorefter noget klokkespil også er med. Der er også noget kor med. Nummeret har dog intet black metal over sig, ingen af Porz’ vokaler, og ingen trommer, guitar eller bas. Der bliver også brugt noget dejlig clean guitar i flere tilfælde i den anden halvdel af albummet. Det er også værd at bemærke, at man kort slipper for Porz på nummeret "Ulver Nostalgia", hvor en kvinde har overtaget pligten som vokalist. Produktionen på denne skive er langt fra lo-fi black metal, men består derimod af et godt gennemsnitlig kompresset miks. Bassen især, får sin velfortjente dans oppe foran, men hopper gerne tilbage og giver lidt plads til de andre elementer.

Generelt er Principia Discordia et anderledes input i den moderne form for black metal, jeg er glad for at høre bassen være så aktiv og riffene så gode. Desværre ødelægger Porz’ kedelige vokal det lidt, da han også er relativ aktiv på hele skiven. Bandet formår heller ikke at holde underholdningen intakt skiven igennem, og til tider føler man lidt, at man bliver tabt på vognen kaldet Malnàtt. Om man vil prøve lidt anderledes moderne black metal, da kan man tage en lytter her. Variationen fejler ingenting.

Trackliste: 01 - Manifesto Nichilista 02 - L’Amor Sen Va 03 - Il Canto dell’Odio 04 - Iper Pagano 05 - Intermezzo Erisiano 06 - Nel Dí dei Morti 07 - Don Matteo 08 - Ave Discordia 09 - Ho Sceso Dandoti il Braccio 10 - Ulver Nostalgia 11 - Il Sentiero dei Nidi di Ragnarok

Første nummer fra albummet, "Manifesto Nichilista", kan høres her: