Expect the unexpected…?

Lige siden Magnum i 1985 fik deres gennembrud med album nummer fem, On a Storyteller’s Night, har de med varierende succes forsøgt at ramme den samme formel på album efter album. De spillede melodisk hardrock, længe før det blev moderne, og det er de sådan set blevet ved med, længe efter det gik af mode igen. For nylig har de udsendt ikke mindre end deres 21. plade, og da det som bekendt ikke er nemt for en gammel hardrocker at lære nye tricks, så forventer man ikke ligefrem det uventede på The Serpent Rings.

At køre den hjem på rutinen

Albummet starter dramatisk og let symfonisk med ”Where are You Eden”, og helt som ventet er den klassiske Magnum-lyd med masser af kor og keyboards i centrum. Det er en godkendt start, ligesom ”You Can’t Run Faster Than Bullets” der har et af albummets tungeste riffs. Begejstringen varer dog ikke længe, for selvsamme riff bliver snart overdøvet af tangenter og voluminøs vokal. Første single ”Not Forgiven” har et hyggeligt riff, der leder tankerne hen på AC/DC og et klassisk AOR-omkvæd, der både lyder godt og bliver hængende i hukommelsen længe. Men c-stykket, hvor ”forgiven” musical-agtigt gentages i det uendelige, er så irriterende, at man får lyst til at smadre et eller andet. Man må antage, at det egentlig ikke er formålet.

Med andre ord er der rigelige mængder både skidt og kanel på The Serpent Rings. Det bliver relativt hurtigt slået fast, at Magnum er et rutineret band, der ved, hvad de gør, men ligeså tydeligt er det, at kilden med gode ideer er tæt på at løbe tør. Sangene kører med få undtagelser i præcis det samme sløve tempo, og Bob Catley leverer nærmest identiske vokalmelodier på næsten hvert eneste nummer. Man bliver dermed stille og roligt lullet i søvn, og det er stort set kun Tony Clarkins guitar-arbejde, der i glimt afbryder kedsomheden. Men netop som man er ved at opgive albummet helt, så kommer der et fint stykke Supertramp-klaver på ”House of Kings” og ikke mindst endnu et vellykket omkvæd og en fin lille solo i ”The Great Unknown”. Det er dog ikke nok til for alvor at ændre det samlede indtryk af en slatten omgang metervare melodisk hard rock.  

Rock på formel

Der er sådan set ikke noget galt med at finde en formel, man har succes med, og så blive ved med at malke den, så længe der er fans, der er med på legen. Det er et valg, enhver kunstner selv må tage. Skal andre end de allermest loyale fans tiltrækkes, kræver det dog temmelig meget af både sangmateriale og udførelse, og der er ikke meget, der tyder på, at Magnum vil kunne tiltrække nye fans med The Serpent Rings.