En svensk-inspireret rejse

Hvis man skulle dømme Machinations of Fates nationalitet ud fra deres umiddelbare lyd, ville flokken have filmjölk i koppen og bære svenskergarn i toppen. Vi skal dog rejse 6.000 kilometer væk for at finde amerikanernes opholdssted, Kentucky, bedre kendt for bl.a. 00’ernes nu-metal-band Flaw. Machinations of Fates eponyme debutalbum fra 2020 var en undervurderet affære, der bestod af velpolerede og kreative kompositioner, der samtidig gemte på kosmiske rædsler under lyrikkens hud. I stedet for kun at låne Göteborg-metallen for en kort stund har kvartetten taget genren i sin helhed, fortæret den godt og grundigt og født et barn fra dens kosmiske livmoder – som de ikke behøver tage en faderskabstest på.

Som at blive nedstirret af den giftige galakse

Celestial Prophecies får på sin semilange varighed præsenteret mange forskellige problemstillinger for lytteren. ”A Split Second of Divinity” omhandler en ordinær mand, som for en flygtig stund besidder guddommelige kræfter, for blot at blive fortæret af en større kraft. Titelnummeret ”Celestial Prophecies”, som indleder med en flot cellosolo skrevet og opført af Michael Ronstadt, modsiger dog hurtigt, at det er guderne, der sidder på de almægtige kræfter, og lader i stedet lytteren vide, hvordan skæbnens tag i sidste ende styrer alt. Den skelsættende modsigelse formidler fremragende begge sider af menneskets og gudernes magtkamp. ”To Gaze Upon Venomous Horizons” formår endda at smide en højaktuel reference til biograffilmen Oppenheimer, som sætter spørgsmålstegn ved både brugen af atombomben, og de moralske eftervirkninger deraf. Trods der til tider er utydelige vokalsekvenser, er Cody Knarrs klar i spyttet, når det kommer til hooks såsom det hinduistiske citat ”I am become death, the destroyer of worlds”, som Oppenheimer senere tog til sig.

Det kreative album indledes flot med instrumentalnummeret ”Follow the Ignus Fatuus”, som hurtigt sætter tempoet med et iørefaldende riff og et aggressivt dobbelt stortrommebeat, der yderligere forstærkes i de kommende sange til at inkludere blastbeats og krigerisk vokal. Fusionen mellem den klassiske Göteborg-lyd og thrashmetallens skarpe tone gør langt hen ad vejen materialet uforudsigeligt, og det må være en af de ting, som de fleste både kunstnere og lyttere sætter pris på at høre. Da man efter et par numre tror, at man har lugtet lunten, kommer det skelsættende nummer ”Cosmic Womb”, som synker sit betagende riff igennem lytteren, som var det et syvtommersøm i en gipsvæg. Kontrasten er stor, for kompositionsmæssigt er ”Cosmic Womb” meget mere simpel, men kvalitet kan komme i mange skrækindtagende former.

Der har været mange inspirerende instrumentalnumre igennem tiden, og ser vi blot på Göteborg-metallens klassikere, lykkedes det da også for In Flames at succesfuldt smide både ”The Jester’s Dance’ og ”Wayfaerer” på samme album. Den del lykkes desværre ikke for Machinations of Fate i denne omgang. Hele tre instrumentalnumre er det blevet til, og det er desværre to for meget. Jovist, ”Trinity” og ”Eulogy” skaber da en pause fra galskabens guder, men i og med at det borderliner til ligegyldighed, er det som at stirre ind i en væg et helt frikvarter. ”Of Deimos and Phobos” virker til at være sammensat af alt restaffaldet fra studieoptagelserne og bliver en ørkenvandring, som selv ikke Moses ville kunne se sig ud af. Hvis albummet i stedet havde sluttet med at smække skillingerne lige så hastigt rundt som indledningsvist, havde vi set på en ubeskrivelig stor kosmisk karakter, men trods dette går bandet en meget lys dommedag i møde.

Kosmos byder velkommen med åbne arme

Selvom ambitionsniveauet dykker en smule på pladens afslutning, er opfølgeren fra Machinations of Fate en succes. ”A Split Second of Divinity” og ”Cosmic Womb” når samme højder som ”Tyrannous Skies” fra debuten, og er et godt fundament for fremtidig videreudvikling. Tvisten på den klassiske melodiske dødsmetal klæder genren godt, især fra et band så tidligt i sin karriere. Jeg ønsker amerikanerne alt held og lykke og anbefaler, de får besøgt en Ikea i den nære fremtid – vælger de en i Danmark, skal jeg gladelig kvittere med otte kranieklistermærker til tatoveringssamlingen.