Landmine Marathon - Rusted Eyes Awake

Rusted Eyes Awake

· Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Spilletid:31.58
Antal numre:8

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Landmine Marathon er på mange måder et lidt atypisk band. Deres erklærede mål er at genoplive den tidlige grindcore sound, samtidig med at de ønsker at inkorporere elementer fra både thrash- og dødsmetal. Det er dermed tydeligt, at bands som Bolt Thrower og Napalm Death er blandt de helt store forbilleder. Dertil kommer at Landmine Marathon har en kvindelig forsanger, Grace Perry, som gør det ganske fornuftigt med hendes kraftfulde og ondsindede vokal. Kvindelige forsangere er ikke ligefrem normen indenfor grindcore, men her fungerer det rigtig godt. Derudover er det nærmest uhyggeligt, hvor old school dette album faktisk formår at lyde. Det lyder som var der ikke gået en dag siden 1989. Og det er måske i virkeligheden også LM’s største problem, for Rusted Eyes Awake repræsenterer på en måde for lidt nytænkning. Samtidig mangler der en del på produktionssiden, hvilket desværre får det hele til at lyde mere demoagtigt end det havde behøvet. Rent teknisk er der dog tale om en flok musikere, som virkelig kan deres kram. Tjek f.eks. trommeslagerens præstation på nummeret Heroin Swine, hvor han er helt fænomenal. Med en lidt bedre produktion og lidt mere nytænkning, er der ikke nogen tvivl om, at dette band kan nå rigtig langt. Jeg vælger derfor at kreditere med karakteren 70 % for et yderst lovende udspil.