Kenos - The Craving

The Craving

· Udkom

Type:Album
Genrer:Progressive Death Metal, Death metal
Spilletid:46:07
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Dette album er mit første møde med italienske Kenos, der spiller en syntese af energisk, progressiv metal med en del personlige harmonier, dødsmetal og brutal thrash. "The Craving" er bandets tredje udgivelse. Der er en del groovy, til tider nærmest rock’n’roll-agtige ideer i musikken, der giver bandet en meget anderledes kant. Det er dog det brutale, der dominerer albummet.

På plussiden tæller et velspillende band og mange interessante ideer. Den Psychotic Waltz-agtige tostemmige guitarintro på åbnings- og titelnummeret, der går over i møgbeskidt thrash og en kort antydning af en Tool-inspiration, lover godt, men jeg rynker allerede lidt på næsen, da bandet slår over i grindtrommer, og den ikke specielt spændende, men dog acceptable growl sætter ind. Nummeret rummer i øvrigt også inspiration fra Nevermore – også i forsangerens teatralske "spoken word".

Netop de nævnte grind-trommer tæller på minussiden i min bedømmelse. Et nummer, som "Mutant Creation", der starter med et fedt groovy riff, bliver lynhurtigt banaliseret af det sædvanlige um-tji-um-tji-halløj, og det samme går i passager ud over ellers lovende numre som det mere stemningsfulde "The Icon" eller det spøjse heavyrock’n’roll-prægede nummer "Who.Is.Key". Det er synd og ret irriterende, når nu musikerne tydeligvis kan så mange andre inspirerende ting.

Et par undtagelser for grindtromme-reglen er det flotte, todelte "Aries", der i sammenligning med resten af albummet er mere fredeligt, og hvor vi endda får lov at høre forsanger Alessio Giudice synge ren vokal; og afslutningsnummeret, "Cassandra's Tale", er ligeledes afvekslende på en fed, Opeth-agtig måde - igen med blanding af growl og ren vokal og med let jazzede, afdæmpede indslag.

Der er trods mine indvendinger bestemt ikke tale om noget halvringe album. Tværtimod er "The Craving" fra start til slut solidt spillet og numrene tydeligt gennemarbejdede. Man må også give bandet credit for at have en vis personlighed i deres lyd. Trods ujævnhederne på "The Craving" er min interesse for Kenos vakt, og jeg vil holde øje med bandet fremover.