Skal en udgivelse have en årsag?
I forhold til en fuldlængde er en EP et noget mere frit format. Her kan musikere afprøve nye ideer, dykke dybere ned i en bestemt niche af deres lyd eller holde deres fans hen, fordi man skal bruge et årti eller mere på at færdiggøre den næste fuldlængde. Sidstnævnte er dog ikke tilfældet med Inferi, da det er kun halvandet år siden, amerikanerne udgav deres seneste album, The End of an Era | Rebirth – som desuden er udgivet kun et år efter den forrige fuldlængde. Så spørgsmålet til en million er, om det er af nogle af ovenstående grunde, eller en helt fjerde, at Inferi ryster EP’en Of Sunless Realms ud af ærmet.
Ikke hvis niveauet er højt
Fans af Inferi behøver dog ikke være bange for vilde, sindssyge eksperimenter på Of Sunless Realms, det er stadig melodisk teknisk dødsmetal med et symfonisk strejf, der bliver leveret. Dog lyder det til, at der er blevet skruet op for netop de symfoniske elementer. Ikke i en sådan forstand at der går Fleshgod Apocalypse i den, eller at guitaren over natten er blevet til en violin. Men det lader til, at Inferi har indset, at et orgel lyder bedre, når det faktisk lyder, som om det står i en 1000 m2 stor katedral og ikke i et 20 m2 stort lydstudie. Denne opdagelse er sandsynligvis også grunden til, at ”The Summoning” giver den hele armen med klaver, strygere, kor, orgel og hvad man ellers føler for at inkludere i sit H.P. Lovecraft hidkaldelsesritual.
Dog behøver man hverken at have læst gamle skriftruller eller støvede encyklopædier for at vide, hvor Inferis primære fokus ligger. Alt, hvad bandet laver, er båret og bundet sammen af melodisk og især teknisk dødsmetal. Endda i en sådan grad at man godt kan tro, at mens teksterne lovpriser Cthulhu og Yog-Sothoth, så er det Eddie Van Halen, der bliver lovprist gennem EP’ens utallige soli og andet ekvilibristisk guitarspil. Alt fra åbneren ”The Abhorrent Art” til lukkeren ”Aeons Torn” er gennemsyret af en utrættelig vilje til at finde punktet, hvor teknik og melodi tangerer hinanden. Punktet findes dog ikke helt, men ”Eldritch Evolution” og ”Spellbound Unearthed Terror” kommer det meget nær. Sidstnævnte byder endda også på et finurligt lille indslag med en orgelversion af temaet fra X-Files.
Men Inferis øgede orkesterfokus har også bragt en lidt negativ detalje med sig. Sektionerne, hvor strygere og orgel virkelig giver los, minder afskyelig meget om en dødsmetallisk version af Abigail Williams’ to første plader. Så meget, at man overvejer, hvor stor en del der er ren CTRL+C og CTRL+V. Det er dog ikke noget, der får læsset til at vælte, men når Inferi med Of Sunless Realms reelt set ikke byder på andet nyt, så kan man godt undre sig lidt over behovet for denne EP.
Men det skader bestemt ikke
Dog skal man ikke tage fejl af, at Inferi har kreeret en ganske fornuftig EP. Den er spækket med læssevis af lige dele fængende melodier og tekniske finurligheder, så man på intet tidspunkt sidder og håber på, at en kosmisk skabning vil gøre en ende på ens lidelser. Diversiteten er der bestemt. Dog er det ærgerligt, at Inferi ikke vælger at prøve noget nyt eller dygtiggøre sig inden for en af de mange nicher, deres lyd har. På grund af dette lugter Of Sunless Realms lidt af, at bandet absolut skulle smide en udgivelse i år, fordi de, selvforskyldt, sidder fast i et hamsterhjul af udgivelsesdatoer, der bare går hurtigere og hurtigere.
