Iced Earth - The Glorious Burden

The Glorious Burden

· Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Heavy Metal
Spilletid:78:23
Antal numre:14

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Udfra hvad jeg har læst mig frem til må dette uden tvivl være et af de albums utallige metalhoveder har set mest frem til længe, og jeg forstår dem sgu godt. Jeg erkender brødebetynget at Iced Earth efter alle disse år har forbigået min totale opmærksomhed – og ja, jeg skammer mig. Uden at sammenligne selve musikken, skal jeg personligt måske helt tilbage til Manowar klassikeren "Triumph Of Steel" fra 1992, for at finde et sådan storslået metal mesterværk, der på den måde slår benene væk under mig. Jeg hører til den kategori af Judas Priest fans som for længst havde accepteret Tim Owens som deres daværende nye vokalist, da Owens efter min mening gjorde et ganske hæderligt job som frontmand for de britiske metal legender – hvilket jeg ved selvsyn selv nåede at opleve ved to fuldfede koncerter i henholdsvis Store Vega (1998) og Amager Bio (2001). Det var dermed på denne baggrund at jeg selv så frem til udgivelsen af den nye Iced Earth, da Tim "Ripper" Owens siden 1997 har hørt til min personlige fortrukne elite af metal vokalister. Skønt er det derfor at kunne konstatere at han overgår sig selv på "The Glorious Burden", der i den grad overrasker mig positivt, og rent musikalsk allerede må stå ud som en milepæl i international heavy metal sammenhæng. "The Glorious Burden" er på alle måder indbegrebet af ægte uforfalsket metal og ditto stemning i storslået sammenhæng og jeg kan derfor ikke andet end bøje mig i støvet for dette mesterværk, som den talentfulde komponist, guitarist og historie fetichist Jon Schaffer står i spidsen for, og hvis lyriske aspekt primært kredser om tidligere tiders store krigsslag – og som runder pladen af med den knapt 32 minutter lange "Gettysburg" der er opdelt i tre sektioner. Alene dette pompøse og velsvingende nummer er hele herligheden værd, men du gør dig selv en tjeneste ved at investere i den limiterede digipack version, som ud over en samlet spilletid på omkring 78 minutter, indeholder en lang række informative skriblerier af Jon Schaffer. Skammen over mit manglende kendskab til Iced Earth er mig en stor byrde, men jeg bryster mig og kan kun stolt sige at dette er en plade du SKAL eje, hvis du ser dig selv som en inkarneret metalfan. Amen.

Fyrsten giver den 100%

Så kom den endelig! Pladen Metal verden har ventet på et halvt år, med Tim "Ripper" Owens - en af verdens bedste sangere. Selv om Mathew Barlow var en dygtig sanger, så er Owens altså lige prikket over i'et, der gør "The Glorious Burden" til et sandt mesterværk. Hans Halford-agtige vokal passer perfekt til Iced Earth's strakkato riffs, de stille passager og de episke momenter. Men helt ærligt, selv om mainman Jon Schaeffer skulle have fundet en halv go' sanger, havde denne plade været et mesterværk. Fordi det er simpelthen de bedste numre han nogensinde har skrevet, musikalsk set og ikke mindst på tekstsiden. Fordi hele pladen er historie baseret, lige fra klassiske historier om slaget ved Waterloo, Attila's krigsmarch til det mege monumentale nummer "Gettysburg", en 30 minutters sang delt i 3 dele. Om den store borger krig i 1863 hvor 50.000 mennesker mistede livet på 3 dage. Netop dette nummer er alene top karakter værd, da det indeholder alle aspekter man elsker i en Power Metal sang og desuden har Prag's symfoni orkester lige givet den et lille lækkert pift. Men Power metal granater som "Reckoning", "Decleration Day" og "Attila" der også er iblandt de 10 bedste sange Iced Earth nogensinde har skrevet. Pladen kommer med et af det fedeste covers nogensinde, samt en rigtig tyk og flot booklet med masser af flotte historie tegninger. Der hvor Maiden og Metallica har skuffet fælt, kan metal verdenen glæde sig over et mesteværk der går over i historien. Der er kun et at sige: Køb eller dø!

Keitel giver den 100%

Kommentarer (11)

Purpur0075

Indlæg: 109

JAAAAAAH!!!

JAAAAAAH!!!

Den skal jeg eje! :D

helloween

helloween

Indlæg: 167

Så absolut ÅRETS fedeste cd.

Så absolut ÅRETS fedeste cd.

Purpur0075

Indlæg: 109

Har endelig fået den... Wauw!

Har endelig fået den... Wauw!

Daniel Wilkens

Daniel Wilkens

Anmelder

Indlæg: 176

80% herfra...

80% herfra...

Daniel Wilkens

Daniel Wilkens

Anmelder

Indlæg: 176

Numret "When The Eagle Cries"

Numret "When The Eagle Cries" er et af de ringeste tracks Iced Earth nogensinde har skrevet... Det lyder nærmest som en klar Melodi Granprix klassiker!!! Havde det nummer ikke været der, havde skiven nok fået 90% i min bog!!! Men 80% holder jeg fast i!!!!

Purpur0075

Indlæg: 109

Alice Cooper har jo også

Alice Cooper har jo også lavet grandprix numre som 'How You Gonna See Me Now' og 'You and Me', men det gør ham jo ikke dårlig.

Der er forskel på om metal-bands laver ballader dårligt eller godt. Iced Earth har gjort det godt, så jeg er skam helt tilfreds med den sang.

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 422

Helt enig "When The Eagle..

Helt enig "When The Eagle.. er en kanon ballade, Enten kan man lide ballader eller ikke.

Daniel Wilkens

Daniel Wilkens

Anmelder

Indlæg: 176

Tjah... Hver sin smag!

Tjah... Hver sin smag! Ballader passer bare ikke rigtig til Iced Earth!!!

Purpur0075

Indlæg: 109

Det vil jeg klart mene, for

Det vil jeg klart mene, for de har lavet 1-2 stk. på hvert album, så vidt jeg ved.

Omnio

Omnio

Tidligere anmelder

Indlæg: 157

Synes helt sikkert bedst om

Synes helt sikkert bedst om deres semiballader såsom "Dracula" og "Phantom Opera Ghost". Det er nogle af de bedste IE kompositioner i det hele taget.

TheWicked

Indlæg: 4

Genial plade! Gettysburg er

Genial plade! Gettysburg er noget af det fedeste jeg har hørt fra Iced Earth!

Tilføj kommentar