House of Heavy (der er værdige kandidater til en afstemning om årets mest corny navn til et nyt band), er en duo bestående af de svenske guitarister Henrik Lundberg og Mathias Wellhag. Deres debutskive, indspillet med gæstemusikere (tror jeg - promo-materiale såvel som information på nettet er yderst mangelfuldt, og jeg har ikke coveret) byder, som man måske kunne gætte ud fra titlen, på let poppet heavyrock lidt i stil med Winger, men med en ret tung bund og næsten thrashede elementer til tider.

Det selvbetitlede album åbner med en pompøst rockende intro med stemningsfuldt kor i baggrunden, der næsten får en til at tænke på Devin Townsends melodiske projekter, og da "Warpaint" sætter i gang med et Fear Factory-agtigt, tungt, mekanisk groove, overvejer man lige, om ens fordomme måske vil blive gjort til skamme. Det er dog ikke et indtryk, der holder - vi er hurtigt ovre i det mere traditionelle heavyrock-univers med poppede omkvæd, men der er dog hen til albummets ottende nummer samtidig en væsentligt tungere, mere energisk bund med meget aktive trommer og nedstemte, groovy riffs, der til tider minder mig om King's X i deres mest rockede hjørne (lyt f.eks. til "A Hard Man's Lyric", "God vs God" og "Broken). "Ride Shotgun" har en lidt Wolfmother-agtig attitude med en halvhurtig bord-stol-rytme i starten, mens "The Blues" starter som - ja - en blues med mundharmonika og alting, men går over i tung biker-rock lidt à la Black Label Society. Et Def Leppard-covernummer ("Billy's Got a Gun") bliver der også plads til, og det passer egentlig fint ind i sammenhængen (jeg kender ikke originalen, så jeg ved ikke hvorvidt H.o.H.'s version er tungere).

På ca. halvdelen af cd'en leverer House of Heavy faktisk en ganske cool vare. Kombinationen af det pop-rockede med det thrashede og de lejlighedsvise mere pompøse lydbilleder er egentlig meget fængende. Desværre holder bandet ikke dampen oppe albummet ud. Anden halvdel af skiven, fra "Crash and Burn" og frem glider gradvist over i et terræn, der lyder som småkedelig Skagarack med en lidt tungere produktion. Jeg kan ikke hitte ud af, hvem der synger på dette album - ville det ikke være relevant for et band at have denne oplysning på en hjemmeside? (Smid en kommentar, hvis du har inside-viden eller evt. har coveret.) Under alle omstændigheder har vedkommende en lidt uinteressant, ordinær lys heavyrockstemme, der ofte lyder meget anstrengt og heller ikke er helt præcis i kanterne (lyt f.eks. til "Ride Shotgun" og "Tomorrow May Never Come"). Alt i alt må jeg konkludere, at skønt der er en del godt at sige om House of Heavy, er der stadig meget, duoen kan arbejde med, både kompositorisk og på vokalsiden. Hvad med at finde en Jorn Lande-type til at forskønne sidstnævnte?