Helrunar - Baldr Ok Íss

Baldr Ok Íss

/ Prophecy · Udkom

Type:Album
Genre:Black metal
Spilletid:50:36
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Tysk Black Metal har for mig altid væres forbundet med elendig musik og nazister, men prøjserne kan skam også godt frembringe habile bands i denne genre, hvilket Helrunar ser sig bestemt for at cementere. Musikalsk ligger bandet mellem Mayhem og Enslaved, men det skal så siges at dette er med henblik på de to bands allertidligste værker som "Frost" og "De Mysteriis Dom Sathanas". Men der skal dog ikke komme nogen klager fra min side på grund af dette, da bandet sagtens forstår at være sig værdige til disse sammenligninger.

Lyden er også nærmest perfekt for Black Metal, ikke for pæn, men skam også lysår væk fra de kendte skodproduktioner som har forpestet scenen de sidste mange år. Bandets sange fremføres på tysk og oldnordisk, hvilket ikke rigtig gør nogen forskel da man har en sanger med godt med had i halsen. Mit råd til alle Pagan/Viking/Bamse/Black Metal fans er til at tjekke denne lille sorte perle og måske får man hvis man hører den nok, som titlen hentyder balder af is.

Tracklist

  1. Dickichtgott
  2. Loka lögsaga
  3. Schwarzer Frost
  4. Baldr
  5. Íss
  6. Winter
  7. Glámr
  8. Hunta and Boga
  9. Til jarðar
  10. Baldrs draumar