Gotthard - Need To Believe

Need To Believe

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Heavy Metal
Spilletid:44.10
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Gotthard er et rigtigt stort navn i Schweiz, og har den ene rekord efter den anden i pladesalg i det lille alpeland.

Gotthard havde albumdebut i 1992, og har siden da været ret flittige med masser af udgivelser. I 2009 er det så blevet til "Need to believe". På trods af at Gotthard havde albumdebut i 1992, spiller de vaskeægte 80'er hardrock.

Personligt foretrækker jeg lidt hårdere musik, end det Gotthard præsterer, men er man til Gotthard i forvejen, og til hard rock, er jeg sikker på man vil få fornøjelse ud af Gotthards 9. album.

Musikken er til tider ret groovy og swingende, men for tit bliver det dog for langsomt og kedeligt for min smag.

Mine favoritnumre på albummet er "I dont mind" og "Right from Wrong" samt "Rebel Soul", som er de numre der er mest smæk på, hvis man kan snakke om "smæk på" hos Gotthard.

Resten af numrene fanger mig dog desværre ikke, da de desværre er for klynkerock-agtige, og man kan næsten ikke overkomme at høre numrene til ende, så triste og kedelige er de.

Albummet viser dog at bl.a. Def Leppard og Bon Jovi trods alt ikke har levet forgæves, og at der stadig er liv i denne musikstil.

Gotthard kommer i det nye år på besøg i Amager Bio. Efter sigende skulle der være godt smæk på live, så det er forhåbentligt lidt mere oplivende end dette album, som dog indeholder et par numre eller tre der kan få mig op på 6 kranier til Gotthard.