Gorefest - La Muerte

La Muerte

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Death metal
Spilletid:64:38
Antal numre:12

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Ligeså intetsigende, plat og kedelig deathmetal genren kan være - ja ligeså frisk, uimodstålig og sønderrivende kan den være. Der er givetvis pænt langt mellem snapsne indenfor dette håndværk, men heldigvis ryger "La Muerte" ind under den gode kategori, hvilket ikke mindst skyldes, at Gorefest på dette album atter spiller med muskler, intensitet og et sejt groove som bare higer efter at komme ud af kasserne. Energien herpå fejler intet, og de sublime melodiske leads fra Bonebakker og Harthoorn sidder bare lige i skabet, og skaber sammen med Warby's friske kedler lige dele groove og smadder - en rigtig fornuftig cocktail om man så må sige. Produktionen er dejligt kraftfuld og saftig - simpelthen fyldt med vitaminer! Albummet er iøvrigt mikset af Tue Madsen, og han har sgu atter et kompetent stykke arbejde på sin samvittighed. Lækker lyd hvor alt bare kommer til sin ret - og det er jo nok så vigtigt. Lyt til "When The Dead Walk The Earth", "You Could Make Me Kill", "The New Gods" og bliv revet rundt. Men der er sgu mange gode kraftbomber på denne veloplagte frækkert. Det er efterhånden 7 år siden Gorefest sidst gav lyd fra sig med "Chapter 13" (og en efterfølgende support tjans for Judas Priest, som også bragte metalfesten til Store Vega i 1998), men jeg må erkende at de er kommet flot tilbage - trods de mange års dvale. Det havde jeg ikke lige regnet med skulle udmønte så habil en skabning, som "La Muerte" vitterlig er. De gamle drenge kan bestemt endnu, så snyd ikke dig selv for denne veloplagte dødssag.

Kommentarer (1)

Deathface

Indlæg: 36

Denne plade er fuld af sperm

Denne plade er fuld af sperm og billige patter og neger pikke............ 90 % stiv diller