Frontside - Forgive Us Our Sins

Forgive Us Our Sins

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Metalcore, Hardcore
Spilletid:45:20
Antal numre:13

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hardcore og dødsmetal er ikke lige de to genrer man oftest forbinder med hinanden, men det for mig totalt ukendte band, Frontside, har altså taget chancen og givet sig i kast med dette mix på trods af de kommer fra det dødsmetalsdominerede Polen.

Dette album blev oprindeligt udgivet i en polsk version, men nu har Frontside og Regain Records åbenbart bestemt, at alle dem der ikke forstår en disse af polsk, også skal have muligheden for at få lidt mere ud af albummet. Så derfor er det nu ude i en engelsk version som har fået titlen "Forgive Us Our Sins".

Som nævnt spiller Frontside hardcore med en omgang dødsmetal blandet ind i. En blanding som faktisk ikke er helt hen i vejret, for hvis de havde valgt en anden producer så var det måske endda kommet til at lyde rigtig fedt. Men desværre er produktionen ikke lige noget der falder i min smag. Den forvrængede guitar er alt for høj og destruerende, hvilket gør at vokalen ret ofte forsvinder helt bag den. Og netop vokalen er en anden irritationsfaktor. Jeg har bestemt ikke megen forstand på dødsmetal, men jeg syntes ofte at vokalen i dødsmetal bare er en omgang mudder, og dette element har disse fem polakker valgt at tage med på "Forgive Us Our Sins". En ting som ærgrer mig lidt, men hvis musikken havde været noget der virkelig fik mig op af stolen i et febrilsk forsøg på at svinge mit korte hår, så havde jeg nok kunnet se bort fra vokalen. Men desværre er der for meget halv-godt ved dette album, til at det bliver en rigtig vellykket blanding af hardcore og dødsmetal.