Fraise - A New Beginning

A New Beginning

Udkom

Type:Demo
Genrer:Power metal, Heavy Metal
Spilletid:49:47
Antal numre:12

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Svenske Fraise spiller en blanding af heavyrock og melodisk powermetal. Numrene på deres andet album "A New Beginning" er meget lige ud af landevejen, uptempo og med en masse fandenivoldsk energi.

Desværre har Fraise ikke den store musikalske opfindsomhed. Albummet kører meget i de samme harmonier hele vejen igennem, og det er også lidt overraskende at læse, at det faktisk er trommeslager Patrick Fransson, der står bag alle numrene på nær det lille pæne akustiske guitarsolo- pusterum "Always Hope" (af guitarist Christian Doyle) – overraskende fordi næsten alle numre kører i det samme hurtige, ikke særligt rytmisk varierede gear.

Jeg undrer mig også over, at der er keyboard med på det her album, når nu instrumentet spiller en så ekstremt tilbagetrukken rolle – musikken er guitardrevet, og kun på "Signs of Victory" stikker Håkan Ivarsson hovedet frem med en ret gyselig keyboardfigur. Sanger Ola Hedman synger ikke overvældende interessant, men hans lyse, gennemtrængende røst er til at leve med, selv om den på f.eks. "In Luxury" har det med at være upræcis på en irriterende måde. Endelig undrer jeg mig over, at der er så relativt lidt bund i mixet på et album i denne genre. Når nu det er energien, der er i centrum, hvorfor så ikke levere den med mere pondus?

Retfærdigvis vil jeg dog sige, at Fraise har en godt sammenspillet rytmegruppe, der virker medrivende på mig, indtil musikken begynder at kede.