Flush the Fashion - Failure Is Totally An Option

Failure Is Totally An Option

Udkom

Type:Album
Genrer:Rock'n'roll, Hard rock
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Som i de gode gamle dage

Hvis man er glad for masser af guitarsoloer og god gammeldaws rock’n’roll som i vores forældres ungdom, ja så går man bestemt ikke helt galt i byen med Flush The Fashion, som har taget navn efter Alice Coopers 12. album af samme navn. De debuterer netop nu med albummet Failure Is Totally An Option, som har været et år undervejs, siden bandet blev stiftet i 2017.

Bandet består af guitaristerne Rune Buck og Dennis Post, bassisten K.D. Johansen, Niels Alex Larsen på trommer og Magnus MP Möller bag mikrofonen. Det er tydeligt, at bandet består af erfarne musikere, der ved, hvordan de får den rette lyd ud af instrumenterne. Især synes jeg, at guitaristernes harmonier sidder lige i skabet, og det får man også at høre i de utallige soloer, som vi bliver forkælet med i løbet af pladen. Men det er også lykkedes at få en hel del gæsteartister med på skiven, som hver især har styr på, hvad de gør for at få den rette ”sound”.

Går de store i bedene

Det er ikke svært at se, at de har fundet inspirationen til deres musik hos de helt store i branchen: Guns'n'Roses, Van Halen, D-A-D, The Doors og flere andre. Det ser man eksempelvis i skæringen ”Crackhead Yeti”, hvor der er tydelige referencer til The Doors: ”Break on Through (To the Other Side)”, eller skæringen ”Letters from a Rooftop”, som er en ballade med en intro/outro i stil med Johnny Cash og en melodi meget i tråd med Guns’n’Roses’ ældste materiale. Min personlige favorit er ”Midnight Drunk At Noon”, som de også har lavet en flot musikvideo til med tydelige referencer til 20’ernes amerikanske alkoholforbud og tidens musikstil. Skæringen er som skrevet til Magnus’ ru og sprøde stemme, og jeg tager mig selv i at gå og nynne melodien for mig selv, når jeg bare laver andre gøremål – den er virkelig en ørehænger af klasse. De holder stilen helt til slutningen af albummet, hvor skæringen ”Bullies” afsluttes med et citat fra gangsterklassikeren Scarface: ”Say hello to my little friend!”.

Rendyrket kærlighed

Jeg tror ikke, at jeg tager fejl, hvis jeg siger, at bandet selv elsker det, de laver, for kærligheden og energien stråler ligefrem ud af højtalerne i takt med pickuppens dansen i pladens riller. Det var svært at finde den røde tråd i teksterne på albummet, og jeg tror faktisk, at den røde tråd egentlig bare er denne kærlighed og energi, som bandet lægger i deres professionelle arbejde, samt et par små henvisninger til 1920’erne hist og her. Jeg vil mene, at der er masser af potentiale i dem, til at dette bestemt ikke bliver deres sidste album, jeg tror blot, at de lige er startet. Alt i alt et okay album, som nydes bedst i små doser for ikke at blive alt for ensformig, og helst på et godt anlæg for samtidig at få det bedste ud af det instrumentale lydbillede.

Tracklist

  1. Thunderdogs
  2. Burn It Down
  3. Midnight Drunk At Noon
  4. Medicated Freakshow
  5. Flash The Fusion
  6. Preachermans Door
  7. Backstage Pass
  8. Crackhead Yeti
  9. Letters From A Rooftop
  10. Bullies

Tilføj kommentar