Final Dawn - Under The Bleeding Sky

Under The Bleeding Sky

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Death metal
Spilletid:39:30
Antal numre:8

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Finland har tradition for at levere fede og originale bands som f.eks. Impaled Nazarene, Amorphis og Children Of Bodom. Finske Final Dawn kan dog kun siges at være originale men ikke at være fede endnu. Man arbejder med alle slags metal afskygninger lige fra Death Metal over Prog til melodisk Thrash, desværre fænger de fleste melodier ikke selv efter flere lyttesessions. Selve CD'en er en blanding af en aldrig udgivet fem nummers mini CD og tre nye numre, dette giver en lidt irriterende følelse af en ufærdig plade, da numrene er blandet sammen og er meget forskellige i produktion. Især de tre nyeste numre lyder som om de slet ikke er blevet mikset, hvilket giver dem en temmelig tam lyd. Man er dog ret så ferme musikere, hvilket byder godt for fremtiden, og jeg vil da håbe at man har gjort store fremskridt på næste CD, især i sangskrivning og produktion. Men indtil da ville jeg hellere lytte til noget andet end Final Dawn's "Under The Bleeding Sky", da der findes bedre plader ude lige nu.