Der gives stadig bands som på en eller anden måde stadig holder fast i de musikalske rødder og på trods af dette alligevel formår at udvikle sig kompositorisk i progressivitetens bogstavelige navn. Fates Warning er og bliver en af disse kompetencer. Med deres 10. album som de fantasiforladt nok har valgt at kalde "FWX", har vi da også med typiske Fates Warning riffs at gøre, tilsat en masse elektronik. På mange måder så fremstår "FWX" nok som en syntese mellem "A Pleasant Shade of Gray" og "Disconnected". Den dystre industrial stemning og de fede heavy riffs er da også ret så symptomatisk for denne syntese. "FWX" er på mange måder en mere dynamisk plade, hvilket så smukt kommer til udtryk både ved hjælp af Ray Alders kraftfulde organ, de monsterfede riffs samt den hypertunge produktion. Bandet har mere satset på en metallisk sound og derudover har de tilsat skiven en masse elektronisk programming som gør denne her plade fænomenal. Jeg har ikke et dårligt ord at sige om de forskellige sange, da de alle sammen fremstår utroligt smukt og originalt, måske lige med undtagelse af skæringen "Another Perfect Day" som lugter lidt for meget af Porcupine Tree.