Fate - V

V

/ Bonnier Amigo Music · Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Power metal
Spilletid:54:50
Antal numre:11

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Mit kendskab til Fate var temmelig begrænset før jeg modtog deres nye album. Fate udgav 4 albums i de glade 80'ere (ok, "Scratch n' Sniff" kom i 1990). For mig var de mere kendte som AOR bandet Hank Sherman (Mercyful Fate, Force Of Evil) dannede efter brudet med Mercyful Fate, og da denne stil aldrig har sagt man noget, så valgte jeg ikke at lytte til dette fremragende Heavy Rock band. Efter lidt af en band karrusel kom en vis Per Johansson med på den sidste plade "Scratch n' Sniff", som også var den mest heavy Fate havde lavet til dato, der blev til lidt demo indspilninger i starten af 90'erne med deres nye yderst talenterede guitarist Søren Hoff, men desværre lukkede og slukkede de da grunge bølgen brød igennem.

Nu er de så tilbage for fuld udblæsning, bedre og mere heavy end nogensinde, indpakket i et helt utroligt lyd inferno, produceret af Tommy Hansen (Helloween, Pretty Maids m. fl.). Bandet er tilbage med lineuppet Per (sang), Peter (bass), Søren (guitar) og en ny svensker Micke Kvist på trommer. Denne lineup er bare perfekt, sammenspillet er til UG+. Eneste originale medlem Peter på bass og den nye mand på trommer, styrer rytmesektionen med hård hånd, Søren brillerer igen og igen med nogle yderst tunge heavy riffs, samt nogle rigtige flotte soloer. Til sidst men absolut ikke mindst Per på vokal, han er lidt af et vidunder fra vort lille land, her gik man og troede at rigtige sangtalenter var ikke eksisterende her i landet, så kommer der en ny Jorn Lande sådan bare lige snigende. Hans stemme ligger ikke langt fra førnævnte nordmand, men har alligevel en utrolig genkendelsesværdi. Selv om det lyder lidt underligt synes jeg hans stemme lyder som en blanding af Ozzy, Jorn og Anastascia. Der er tonsvis af tunge riffs, hør f.eks. "Butterfly", "Ecstasy", "Fate" eller "Toxic" eller den mere groovy rocker "Everything About You", som jeg faktisk ville spå kunne blive et mindre hit, hvis det fik den rigtige airplay, eller "Life", en rigtig lille flot halvballade som man næsten får gåsehud af. Man kan også høre på lyrikken, at Per rigtig har kælet for teksterne, de lyder meget dybe. Så selvom Fate stadig spiller go gedigen 80'er heavy rock i stil med Dio, Rainbow og Gotthard lyder de absolut ikke forældet,

Så drenge og piger, hop I blot ned i den lokale shop og støt op om Danmarks største håb inden for Hard/Heavy Rock.

Kommentarer (16)

Fyrsten

Tidligere anmelder

Indlæg: 181

Lyder satme godt - har netop

Lyder satme godt - har netop bestilt skiven.
De bider jeg har hørt af "V", har da også kun overrasket mig positivt.
Klø-og-snif er også en sand klassiker!!

Ole Bach

Indlæg: 236

Check også lige A Matter Of

Check også lige A Matter Of Attitude det er ren verdensklasse.

tgp88

Fantastisk album!

Fantastisk album!

Fyrsten

Tidligere anmelder

Indlæg: 181

Phürst Phucking Per!!!

Phürst Phucking Per!!!

Mit nye navn, som uden tvivl vil hjælpe på mit fordrukne sang 'talent'

PER !

PS: It'a A Matter Of Attitude!!!

helloween

helloween

Indlæg: 167

"Per" har godt nok haft

"Per" har godt nok haft travlt så, han har jo også "Ureas" sammen med konen (Heidi) ved siden af.

Deres debut kommer forøvrigt den 19/5-06 og de bidder jeg har hørt lyder temlig fedt.

http://www.ureas.dk/ureas_frameset.htm

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

Helt klart, Ureas debut ser

Helt klart, Ureas debut ser jeg ogsaa frem til.

Fyrsten

Tidligere anmelder

Indlæg: 181

Ifølge mine beregninger,

Ifølge mine beregninger, kommer "V" med posten imorgen, og så er jeg travlt optaget de næste dage, da jeg både hedder Per og skal lytte god hegn

Vi snakkes...

mvh.

Phürst Per Phucking

Stemad

Indlæg: 3

Jamen dog....

Jamen dog....
Det her er sgu svært - fordi på den ene side er jeg jo dybt begejstet for at der kommer en ny CD fra Fate, mest på grund af at jeg altid har sværmet for dette band..... men på den anden siden, nu hvor jeg har hørt CD'en, tygget på hver en sang nogle gange, så bliver det endnu svære for mig at sætte de rigtige ord på dette....
Først og fremmest - Hallelujah for produktioenen af dette værk, det lyder af Rock med boller og store nosser, og det er savnet - rigtig savnet, men jeg er desværre lidt ked af Pers vokal, synes til tider den virker lidt belastende i længden, og det er absolut ikke for at forklejne ham som sanger, for manden er pisse dygtig, men jeg savner lidt "scratch'n'sniff" vokal her i ny og næ, måske mangler der også en sang som "freedom" - og "Gotta have it all".
Generelt er CD'en jo glimrende, og jeg bukker dybt i sandet når jeg hører "Butterfly" og "everything about you" og også "Toxic" er great stuff......
Det skal ikke være negativ det hele, for faktisk er dette er virkelig fed plade, rigtig fed endda, og jeg ser meget frem til at se disse drenge live igen - det kunne være lidt sjovt at lave en tour evt. med Pretty Maids.....
- nu mangler vi kun at gendanne SKAGARACK....så er vi der hvor det bliver rigtig sjovt.....

Rock on...

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

Hvis vi skal snakke om gamle

Hvis vi skal snakke om gamle danske bands saa skal Jackal absolut naevnes, de lavede virkelig 3 fede plader, Danmarks svar paa Maiden. De burde lave et come back.

rockman

Indlæg: 6

Ja Jackal rykkede! I det

Ja Jackal rykkede! I det mindste et genoptryk af "Vague Visions" ville falde i absolut god jord hos undertegnede, ejer beklageligvis ikke den skive....

Fyrsten

Tidligere anmelder

Indlæg: 181

Fedt comeback, mange fede

Fedt comeback, mange fede numre (Butterfly, Burned Child, Life, Fate, Toxic eksempelvis) og en savlende lækker tyk produktion fra Tommy Hansen. Per's vokal kan godt være lidt krævede, men generelt synger han altså fantastisk. Der mangler måske en ballade i samme kaliber, som "Freedom" fra Scratch'n Sniff albummet. Jeg giver 8/10.

Ole Bach

Indlæg: 236

Jeg må dælme sige at Die

Jeg må dælme sige at Die Fyrste af humleplanten er rundhåndet for øjeblikket, men må se af få fat i skiven.

Fyrsten

Tidligere anmelder

Indlæg: 181

Keitil er nu mere rundhåndet,

Keitil er nu mere rundhåndet, men det skal man også være når man er pisse flink og elsker metal ;-)

Skål!

tgp88

Vi må ikke glemme at hylde

Vi må ikke glemme at hylde "Heaven's Crying Too", "Nobody Loves You The Way I Do" og "I'll Get By".

Og vi må ikke glemme at hylde Per. Og vi må i det hele taget ikke glemme at hylde Fate!

Skål

helloween

helloween

Indlæg: 167

"Per" har en fed stemme,

"Per" har en fed stemme, kender den dog kun fra "Power Metal" bandet "Ureas"

Har lige hørt et par bidder fra "V" via deres hjemmeside.
HOLD KÆFT hvor er det fedt, har aldrig før hørt "Fate" men dette er klart en cd der hurtigst muligt skal hjem på hylden oveni hatten har den fået vold gode anmeldelser (minus "Gaffa", men hvem faen tar også dem seriøst)

helloween

helloween

Indlæg: 167