Intet nyt fra sydfronten
“Der er ikke sket en skid” skrev vores skribent, da Heavymetal.dk i 2016 anmeldte de tyske thrash-veteraner Exumers forrige album The Raging Tides. Det skulle forstås som ros, og lad os bare slå fast, at der på deres nyeste udspil, Hostile Defiance, endnu engang er tale om old-school tysker-thrash, som vi kender det. Det vil sige fokus på fart, melodi og raseri samt totalt fravær af nytænkning.
Ti smask i fjæset
Hvis Exumers thrash skal beskrives med kun ét ord, er der ingen tvivl om, hvilket: Catchy som ind i helvede. Ja, det var så lidt mere end ét ord, men til gengæld får vi så også catchiness til overflod her på Hostile Defiance, og hvor vigtigt er det så egentlig med føromtalte nytænkning? Vi får 10 korte og ubønhørlige sange, der hver og én leveres som et knytnæveslag lige i ansigtet på lytteren. Og med en samlet længde på kun 37 minutter er der stort set ikke ét overflødigt sekund på dette album. På trods af den ikke særligt sofistikerede fremtoning, byder Hostile Defiance alligevel på masser af energi, passende mængder af bøllekor og så en lang række af temposkift og grooves, der gang på gang sidder lige i skabet.
Bassist og forsanger Mem V. Stein snerrer som en vred hund mere, end han synger, og det er måske den eneste deciderede svaghed. Det fungerer fint nok i de aggressive passager, og dem er der jo masser af. Men i mange af de meget melodiøse omkvæd, som for eksempel på ”Raptor”, ville en mere syngende vokal passe perfekt og ydermere give en tiltrængt pause fra den hidsige bulldog, Stein ellers konstant fremmaner.
Motion til nakkemusklerne
Enkeltvis har alle ti sange på dette album rigeligt at byde på. Selvom kvaliteten således generelt er ret høj, gør manglen på variation, at det samlede indtryk bliver lidt ensformigt. Men Exumer leverer stadig totalt i orden, old-school metal, og jeg er villig til at vædde alle mine gamle Slayer-vinyler på, at hvis du har smag for 80’er-thrash, så vil din nakke helt af sig selv gå i aktion, når du hører Hostile Defiance.