DETEKTOREN
Sadus - Out For Blood

Out For Blood

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Thrash metal
Spilletid:55:37
Antal numre:11

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Bortset fra genudgivelsen af deres gamle demo-materiale i 2003, er det ikke mindre end 9 år siden at vi sidst har hørt noget nyt fra Sadus. De huserede i sin tid med klassiske værker, som "Illusions" (1988), "Swallowed In Black" (1990), "A Vision Of Misery" (1992), "Elements Of Anger" (1997), og et par små-udgivelser, der bød på særdeles teknisk thrash i verdensklasse - ikke mindst på grund af Steve DiGiorgio, der uden nogen form for tvivl må betegnes som verdens absolutte bedste bassist.

Med det nye udspil "Out For Blood", viser Sadus endnu engang at de er i en spillemæssig klasse for sig selv. Der bydes på herlig aggressiv og intens thrash, på et ultra højt teknisk niveau og med en finurlig stemning af fusion, der virkelig at få catchyness, groove og teknik til at gå op i en højere enhed. Sadus er og bliver geniale! Steve DiGiorgio's geniale opvisning i hvordan man håndterer en bas kombineret med Jon Allen's massive trommearbejde samt Darren Travis' intense orgie af riffs og hans karekteristiske snerrende vocal, gør at man rolig kan sige at Sadus er tilbage i storform og at "Out For Blood" er endnu en klar klassiker, man simpelhen bare må og skal have i enhver metal-samling med respekt for sig selv og sin musik. Velkommen tilbage Sadus!

Tilføj kommentar