I Exist - II: The Broken Passage

II: The Broken Passage

· Udkom

Type:Album
Genrer:Hardcore, Doom metal
Antal numre:13

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

I Exist, der er fra Australien, har fået udgivet deres andet album, II: The Broken Passage , der er efterfølger til I: A Turn for the Worse fra 2010. Egentlig er bandet mest ovre i sludge metal – om end ikke langsomt overhovedet, men netop i dette album kommer undertonerne af thrash og stoner metal til sin ret. Sludge metal er jo til dels inspireret af hardcore punk, hvilket også er noget af grunden til at I Exist spiller så meget hurtigere end andre sludge bands.

Først og fremmest må jeg nok indrømme, at II: The Broken Passage ikke er det mest forfærdeligt spændende album, jeg nogensinde har hørt. Produktionen er ret hård og vellykket, og I Exist er genremæssigt et meget gennemført band. Desværre siger deres musik mig ikke så meget. Vokalen er en blanding af forholdsvis dyb growl og desperate forsøg på samme. Da kvaliteten på The Broken Passage ellers er ret høj, går jeg ud fra, at det er meningen, men jeg synes ikke, at det gør noget godt for helhedsindtrykket.

Der er ingen tvivl om, at det er dygtige musikere, vi har med at gøre. De instrumentalnumre der er i løbet af albummet ("The Riders Ode", "Return to Cosmos" og "Winter’s End"), er nok mine favoritnumre – lidt trist måske, men sandt. Især guitaristen gør et helt fantastisk job. De instrumentale numre er forholdsvis stille, meget stemningsfyldte – i forhold til resten – og de er en glimrende variation i The Broken Passage, der ellers er et ret ensformigt album.

II: The Broken Passage er sludge for folk, som er til sludge. Det er et simpelt album, i nogles øjne måske for simpelt, men om ikke andet er der dygtige musikere bag.

Trackliste

1. Winter’s End 2. Ghost of a King 3. Wyverns Keep 4. Blades Ruin 5. Black Unicorn 6. The Riders Ode 7. Acid Strain 8. Lungs Of Mire 9. Fleshold 10. Mammoth Falls 11. Immortal Mare 12. Wretched Earth 13. Return To The Cosmos