DETEKTOREN
Enochian Theory - LIFE ...and All It Entails

LIFE ...and All It Entails

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Prog rock
Antal numre:13

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Life... And All It Entails, den nyeste skive fra Enochian Theory, er et album der er svært at blive klog på. Første del af albummet har en progressiv rocket, meget blød og drømmende lyd. Tænk drømmende, atmosfærisk rock tilsat det tekniske snit fra Dream Theater, og du har en idé om, hvordan første del af Life... And All It Entails lyder. "Inversions", albummets sjette nummer, indvarsler et stilskift, for nummeret lyder som noget fra en futuristisk film, hvor en mekanisk stemme gentager en talkombination, mens en anden robotlignende kvindestemme blander sig med en messende stemme. Det lyder lidt som om, at man er i en afgangshal, hvor man venter på det næste fly. De efterfølgende numre har mere metalpræg over sig. Dette kommer til udtryk i form af hurtigere trommer, forvrængede guitarstykker og en growllignende vokal, som optræder sammen med den rene vokal på resten af numrene.

Life... And All It Entails er et kompleks album, som kræver lidt af lytteren. Det forlanger nærmest opmærksomhed, og den skal høres en del gange for at få de enkelte detaljer med. Hele pladen emmer af stemning og atmosfære, og man bliver ført af sted på en progressiv drømmerejse fra start. Første del af skiven er som sagt meget rocket i sin lyd, og det er de progressive rockelementer, som fører an på denne del af skiven. Især numre som "Zero Is Also a Number", "Non Sum Qualis Eram" er smukke, og giver kuldegysninger hele vejen igennem.

Efter "Inversions" skifter albummet som sagt karakter, og flere metalelementer såsom hurtigere trommer og guitar samt en growl lignende vokal tilsættes, hvorved resten af albummet får en mere mørk og depressiv kant. Det bliver på ingen måde depressivt ala doom eller blackmetal, men man går fra den glade stemning til en mere dyster lyd. Her kommer jeg især til at tænke på en Anders Trentemøller, for de underliggende lydbilleder på denne del af Love... And All It Entails, minder til en vis grad om hans lydunivers. Den dystre growl vokal som bliver tilføjet, giver et frisk pust, og numre som "In Time of Silence", "The Motives of the Machine", og hvad der efter min mening er skivens bedste nummer "Loves", er små mesterværker hver især.

Jeg må sige, at jeg er virkelig glad for Love... And All It Entails. Det er længe siden, at jeg har hørt en så stemningsfuld og kompleks skive. Derudover må jeg sige, at gåsehuden flere gange trådte frem på kroppen, og jeg blev nærmest rørt over skønheden på flere numre. Det seneste udspil fra Enochian Theory, er i den grad et gennemført album, som er helt oppe og ramme en topkarakter. Love... And All It Entails er efter min mening dette års bedste skive, og derfor får Enochain Theory topkarakter herfra.

Trackliste:

1. Zero Is Also a Number 2. This Aching Isolation 3. Hz 4. Non Sum Qualis Eram 5. Distances 6. Inversions 7. Creatio Ex Nihilio 8. In Times Of Silence 9. For Your Glory, Great Deceiver 10. Nisi Credideritis, Non Intelligetis 11. The Motives Of The Machine 12. Singularities 13. Loves

Her er et nummer fra den nye skive

This Aching Isolation

Tilføj kommentar