Fra en galakse langt, langt væk …
Vejen fra Darwin til Alice Springs leder forbi en tankstation, hvor et skilt fortæller, at det er ulovligt at fortsætte, hvis man ikke har fuld tank. Forude er den australske ørken med 500 km til næste tankstation, og turen fra Darwin til Alice Springs tager et par døgn. Et land med den størrelse må nødvendigvis have en punkscene, og her finder vi Australiens svar på The Ramones, Eddy Current Suppression Ring. Ligesom Ramonerne opererer aussiebandet med opfundne efternavne: Rob Solid, Brendan Suppression, Eddy Current og Danny Current. Og musikken er heller ikke langt fra amerikanerne på denne EP.
Kun Jim Carrey kan slå seks års tavshed
Seks år er gået siden albummet All In Good Time, australiernes pænest lydende album til dato. Faktisk var det decideret radiovenligt, i modsætning til den lidt mere støjende og fri fugl Primary Colours. Uden varsel lander denne EP, der byder på tre numre: to originale og et covernummer. ”Shapes And Forms” etablerer hurtigt et link til All In Good Time, men gør det bedre, idet sangskrivningen har det der udefinerbare, der gør, at nummeret med det samme føjer sig til listen over punkfavoritter. Glem klassikerprædikater, og nyd i stedet nummerets legende lethed. Ramones kunne være en nærlæggende pendant – der er den samme vokaltilgang og guitarlyd. Tekstuniverset er der dog ikke meget ”Blitzkrieg Bop” over, og australierne er mere surfede. Mere britisk afdæmpede. Men det var også briterne, der først nåede kontinentet.
”Oh No!” er et cover af Camper Van Beethoven, der glider sømløst ind som en originalkomposition og demonstrerer, at man kan surfe lydbølger. Sidste skud, ”Despite It All”, får stensikkert David Byrnes kvalitetsstempel, men med sin næsten hillbilly-vokal holder det ikke vand imod titelnummeret.
Mere. Giv os mere.
Er det for meget at forlange et helt album efter seks års tavshed? Det er jo nærmest som at være mundskænk ved kongens bord: tre fantastiske småbidder, og så er det ud, kammerat. EP’ens tre numre lyser op som små stjerner, og givet er, at det er en kunst at stoppe, mens legen er god. Her sidder man dog med følelsen af at stoppe for tidligt, for med små syv minutter er det en EP til den korte side.
Man må håbe på et snarligt album, for med denne klasse kunne det blive bandets bedste.