Destiny - The Tracy Chapter

The Tracy Chapter

/ North Post Distribution · Udkom

Type:Album
Genre:Hardcore
Spilletid:43:55
Antal numre:12

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Den melodiske metalcore er efterhånden ved at være en temmelig udpint genre. På det seneste er der kommet mange udgivelser som placerer sig i midten af skalaen når det gælder bedømmelse af kvaliteten på disse udgivelser. Men der er tilsyneladende håb for os metalcore freaks. I genren som Killswitch Engage har domineret, i hvert fald i mit univers, er her nu en ny udgivelse som konstant tvinger mig til lige at høre albummet en gang mere og hver gang resulterer det i et tilfredsstillet smil på mine læber.

Hvis jeg skal sammenligne Destiny med et andet band vil valget falde på de, af undertegnede udråbte, konger indenfor melodisk metalcore Killswitch Engage, dog uden at de to bands lyder meget som hinanden. Så at jeg drager disse paralleller skylder mest at begge bands bruger samme opskrift til at fange lytterens opmærksomhed. Nemlig en yderst fornuftig vekslen mellem den velkendte metalcore stemning med et energisk drive, og så omkvæd hvor de pæne stemmer er blevet varmet op til en gang skønsang. Det er en opskrift som mange andre har benyttet sig af, men for mig udfører Killswitch Engage og Destiny den med optimalt udbytte. Og udover den formel har Destiny også brugt hardcore og emo elementer, hvilket må siges kun at være et plus her. Helen vejen igennem en CD der med stor sandsynlighed vil glæde beundrere af metalcore genren. "The Tracy Chapter" er andet udspil fra tyske Destiny, men indtil nu har de for mig været ukendte, men efter denne udgivelse fristes jeg til at opstøve deres debut fra 2002 "Diving Into Eternity".

Alle sangene er af høj klasse, men ét nummer har efter flere gennemlytninger vist sig at være min favorit. Nummeret "Skies Dressed In Black" er en fantastisk blanding af hardcore vers og så skønsang i omkvædet. De mange temposkift gør at nummeret griber fat i én og der holdes man så i et jerngreb i godt 4 minutter.