Den skånske kvintet, Darkane, leverer med deres femte album, "Demonic Art", en præcis lige så kompromisløs omgang thrash, som på deres tidligere albums. At der overhovedet var tvivl om dette, skyldes at Helsingborggruppen har skiftet forsanger efter deres forrige album. Det har før bragt større bands end Darkane på knæ, men Jens Broman (Construcdead, The Defaced) er heldigvis en fuldgod erstatning for Andreas Sydow. Recepten for det nye album er samme som Darkane har fulgt på tidligere albums: fuld knald på alle cylindrer og så en smule melodi blandet i, omend det sjældent bliver lige så melodisk som bysbørnene fra Soilwork.

Helsingborg er ikke Göteborg men Göteborgsmetallens indflydelse høres tydeligt i Darkanes version af thrash. En god blanding af Strapping Young Lad, Meshuggah og så altså Göteborgsmetallen. De bevarer dog deres eget stilmæssige fingeraftryk, noget som godt kan være svært i den melodiske død/thrash. "Demonic Art" er et godt album, med en fantastisk lyd, og det er svært at udpege deciderede favoritter. Skulle jeg forsøge på det alligevel, ville jeg nok pege på "Impetious Constant Chaos" og "Demigod".