"Focus" fra 1993 er det første album fra det Florida-baserede band Cynic, og i mange år også deres eneste album. Indtil nummer to, "Traced in Air", kom ud i 2008.

"Focus" var meget anderledes end det, der ellers kom ud fra den amerikanske metalscene i 90´erne, der mest havde en masse ren dødsmetal at byde på. Selvom mange dødsmetalbands var tekniske og gjorde brug af komplekse og progressive sangstrukturer allerede dengang, så hørte Cynic, sammen med Atheist og Death, til en lille gruppe af bands, der virkeligt formåede at skabe noget helt unikt og banebrydende musik. Faktisk var Cynic med "Focus" så langt forud for deres tid, at mange metalhoveder slet ikke var klar til deres musik - man fattede den simpelthen ikke - og det var en af årsagerne til, at bandet gik i opløsning kort tid efter, albummet kom ud.

Og musikken på "Focus" er meget kompleks. Guitarriffene kører hele tiden, og der gøres tit brug af akkorder, der bruges mere i jazzmusik end i metal; der er faktisk hentet mange elementer ind fra fusionsjazz (samt progressiv rock) på dette album - ikke kun i guitarakkorderne, men også i det komplekse trommespil og brugen af båndløs bas. Desuden gøres der ikke kun brug af dødsmetalgrowling men også af en meget lys vokal (leveret af den ene guitarist Paul Masvidal, mens keyboardist Tony Teegarden står for dødsgrowlingen). Og ikke nok med at den lyse vokal fylder mindst lige så meget som growl-vokalen går, så er der lagt en underlig robotagtig elektronisk effekt henover.

Med alle disse underlige elementer kan jeg måske godt forstå, at dengangs almene dødsmetal-fan ikke rigtigt kunne forholde sig til Cynics musik. Og jeg tror, at metalelementerne nok også har skræmt folkene ovre i jazz-lejren. Men tiderne har ændret sig, og metalmusikken har ændret sig, så jeg skulle mene, at der er flere, som er i stand til at værdsætte Cynics "Focus" nu end i starten af 90erne. Der har da også været interesse nok efter 2000 omkring "Focus" til, at albummet blev genudgivet i remastered stand, og bandet selv blev gendannet i 2006.

Heldigvis for mig sad "Focus" lige i skabet, første gang, jeg hørte det.

Jeg kan faktisk ret godt lide vokalen. Jeg er ellers godt træt af, at næsten alle RnB-sangere og lignende "kunstnere" altid skal bruge de evindelige vocoder- og AutoTune-effekter på deres sang, og jeg forbander Cher langt væk for at have gjort det populært med sin sang "Believe" fra 1998. Men på "Focus" virker disse robot-effekter rigtigt godt og står godt til den allerede meget anderledes musik. Og "Focus" kom ud i 1993 - "Believe" kom ud i 1998, og alle bruger computeriserede stemmer i RnB nu - det viser igen, at Cynic generelt var meget forud for deres tid.

Guitarspillet er som sagt komplekst. Udover brugen af jazzakkorder, så kører guitarerne hele tiden i alskens underlige figurer, og der er flere steder, hvor de to guitarer ikke spiller det samme, men forskellige figurer på samme tid, og jeg synes virkeligt, at Cynic forstår at bruge deres to guitarer rigtigt effektivt. Og så kører bassen tit også i sine egne ostinater i stedet for bare at kopiere det, guitarerne spiller, og det betyder, at man rent faktisk kan høre bassen meget tydeligt. Og trommespillet, synes jeg, er fænomenalt - det er meget levende og dynamisk.

Jeg kan også godt lide, hvordan mange af numrene konstant veksler mellem en brutal forvrænget lyd (den typiske Scott Burns dræberlyd) og en krystalklar ren lyd, hvilket giver musikken på dette album en helt specielt dynamik.

Jeg synes, at alle numrene er geniale, men specielt nævneværdige er dog "Veil of Maya", "The Eagle Nature", "Uroboric Forms" (det mest agressive nummer på pladen, og min favorit) og "Textures" (et fusionsjazz-baseret nummer, og min anden favorit).

Musikken på "Focus" er bestemt ikke for enhver, men hvis man er til bands som Atheist, Death og Pestilences "Spheres", så anbefales "Focus" varmt. Og fans af moderne progressiv teknisk dødsmetal som Obscura og Necrophagist burde tjekke Cynic (samt Atheist) ud for at høre nogle af de originale kunstnere indenfor den genre. Desuden kan fans af Opeths progressive dødsmetal jo eventuelt tjekke "Focus" ud for at høre en anderledes måde at gribe dødsmetal progressivt an på.