Crystal Viper - Defenders Of The Magic Circle: Live In Germany

Defenders Of The Magic Circle: Live In Germany

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Power metal
Spilletid:48.10
Antal numre:10

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Med en drage på coveret og sangtitler som “Metal Nation" skulle man tro at ikke ville kunne gå helt galt for powermetal-bandet Crystal Viper. Desværre er nogle af forcerne ved live-udgivelserne, nemlig energien og stemningen, ikke rigtig til stede på "Defenders Of The Magic Circle - Live In Germany". Man fornemmer ikke rigtig publikum på denne udgivelse og i det hele taget lyder det som om spillestedet er overdimensioneret i forhold til det antal publikummer Crystal Vipers power metal kan trække. Og det ender med at lyde som en sørgelig fest, når man hører "Defenders Of The Magic Circle - Live In Germany". Forsangerinden forsøger ihærdigt at opildne publikum under koncerten, men dømt ud fra optagelserne falder det noget til jorden.

Læg dertil at produktionen er lidt tyndtlydende og så er det ligesom ikke den store oplevelse at være til koncert med Crystal Viper på hjemmestereoen. Når man hører dette udspil bliver man også nødt til at nævne vokalpræstationen, som er noget svingende og ender med at være direkte gyseligt, når der eksempelvis forsøges med falsetsang ("Legions Of Truth").

Det bliver lidt bedre på studienumrene, der er at finde på albummet. Studienumrene tæller nogle lidt sjældnere numre samt et tidligere uudgivet cover af Virgin Steele, men Crystal Viper svinger sig sjældent op på mere end niveauet for metervare powermetal. "Defenders Of The Magic Circle - Live In Germany" er i bund og grund ret ligegyldig med mindre man virkelig dyrker Crystal Viper.

Tilføj kommentar