Pånk

Cruelster er et sammenrend af musikere fra så forskellige bands som Perverts Again, The Carp og Knowso. Chancen for, at du kender de nævnte bands, er nok den samme som chancen for, at du lige præcis kan sidde og læse denne tekst, hvis vi tager udgangspunkt fra Big Bang til nu (sandsynligheden derfor er 10^-340 – helt seriøst). På den anden side, hvis læseren er nørd udi alting punk, vil denne intro være aldeles ligegyldig, så videre til sagens kerne.

Make Punk Cool Again (hvad fa’en, har pånk været uncool?)

Cruelster beskriver sig selv som et mix af Black Flag og Joy Division. En beskrivelse der ikke er helt ved siden af, men hardcorevokalen er mere a la Fucked Up end Henry Rollins, mens Cruelsters punkrock snarere er som en raket-rocket udgave af Osees. I en mindre syret udgave, det er skramlet mellemtjept punk, hvor der ikke er plads til dikkedarer endsige komplekse sangstrukturer. Pendanten til en rigtig god, fed sovs, der har fået lov at koge godt ind, hvor kun essensen er tilbage. Sovs leverer Cruelster med en knytnæve, og man kvitterer med et overrumplet smil, som når man møder en flok ”Jerks”, der målt på energi, begejstring og fjolleri er på højde med Les Claypool og co. Amerikanerne er den slags tosser, der konsekvent trækker på de skæve tanker, så frem for rigtig meget andet punk, deler Cruelster mere terræn med de hedengangne og blærede canadiske konger Nomeansno. Uden at lyde som dem i øvrigt, Cruelster er meget mere beskidte og kontante. Det længste nummer lander lige over to minutter. Mens teksterne er i den tossede boldgade både lyrisk og i eksekvering, er vokalen en sand karsken bælg, der suppleres med meget ørehængende omkvæd. Sangskrivningen er lige ved at række til en ’ferie i Kambodia’ med Jello Biafra, og rigtig mange skæringer kommer galt tæt på.

Et godt eksempel med hitpotentiale er ”Nuclear Word”, der fader sin messede intro ind, og blomstrer til et pokkers festligt punkepos. Et af den slags der begejstrer og tegner store smilende grimasser via soleklare vanvittige indfald, der virker som et bandvaremærke. Har en standupkomiker fremtryllet marchorkestret bevæbnet med blokfløjter i ”Jewelhunt Part One”? Godt spørgsmål, og del to er i sammenligning ren easy listening, hvor del tre svømmer ud i ensemblets verbale uenigheder, mens blokfløjten terroriserer højtalermembranerne. Terroren lægges dog atter over i hænderne på de to guitarister, og så får vi ellers punk fra øverste hylde. Det er ualmindeligt svært at pege et specifikt højdepunkt ud. Det kunne være tretrinsraketten ”Create My Body”, ”Simple Eyes” og “What Did You Do??”. Trekløveret lukker fermt af og cementerer, at Make Them Wonder Why, som Cruelster selv formulerer det: ’satisfies the stranger parts of living’.

Nok sagt

Det her er ekstremt festlig punkrock med ekstra lang holdbarhedsdato. Den slags punk går der ikke meget af på literen, så har du ikke allerede Cruelster kørende, har anmeldelsen her fejlet. Du bør forlade skærmen nu, og skyde Make Them Wonder Why i gang. ”Jerks” er et fremragende sted at starte.