Contrition - Reflections

Reflections

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Metalcore
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Kontrolleret death-core ceremoni fra danske Contrition

De danske death-core drenges tredje udgivelse blæser begge benene væk under lytteren. Med en atmosfærisk, black metal inspireret, riff ceremoni, åbner albummet op for et hæsblæsende galleri af velkomponeret metal. Death-core, modern death metal eller hvad nu alle de, efterhånden utallige, nye subgenre hedder? Metal er det i hvertfald, råt -og næsten- for usødet, melodiøst og afvekslende. Hvad afvekslingen angår er der enkelte passager rundt omkring på Reflection der er så afvekslende, at man næsten har følelsen af at ipod`en er hoppet over på en anden skive, men det sorterer under, individuel smagssag, og min personlige mening om det vil derfor være fuldstændig ligegyldig. For Reflection er et virkelig velspillet album, og ligger langt over meget andet inden for den, efterhånden, mere og mere populære death-core del af metalmusikken. Contrition formår nemlig en del af det der, efter min mening, ikke lykkes for mange andre bands i genren, de har manifesteret deres egen lyd. De uundgåelige breakdown sekvenser er begrænsede og mindre afbrudende, og dermed mindre forstyrende, for de enkelte numres helhed end så ofte hørt før, og numre som "Sensory Perception" indeholder tilnærmelsesvis inspiration fra nyere trash`et lyd. I modsætning til mange andre udgivelser er der et varieret tempo albummet igennem, og et nummer som afslutningsnummeret "Timeless" står for mig som et af de stærkeste på Reflection. På den visuelle side har Contrition også opnået at skille sig positivt ud. En gengivelse, eller teaser om man vil, til det melankolske, mørke og medrivende lydbillede, kombineret med et læseligt logo, skaber en god rammer om Reflection som det solide udspil det er.

Fans af bands som Parkway Drive, White Chapel og Bring Me The Horizon vil med sikkerhed have en sikker vinder i Reflection.

Trackliste: 01 – In Distant Lights 02 – Hypothermia 03 – [Al-Kuh-Hawl] 04 – Sensory Perseption 05 – Chaos Reigns 06 – Nova 07 – Surrogate 08 – Sunset Burns 09 – Drowning In Mirrors 10 – Timeless

Hypothermia står som en stenhård repræsentant for Reflection