Confessor - Unraveled

Unraveled

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Doom metal
Spilletid:46:39
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Mit eget kendskab til Confessor er noget nær lig nul. Det skal naturligvis ikke forhindre mig i at ha' en mening om den spritnye, og længe ventede opfølger til den tretten år gamle "Condemned" - et album som den dag i dag stadig nyder kultdyrkelse blandt mange. Kultdyrkelse eller ej, så har jeg åbenbart aldrig selv tidligere fundet anledning til at gå i koma over Confessor. Men efter adskillige lyt til "Unraveled" kan jeg konstatere, at deres særegne blanding af stener tråd og progressivitet falder ud til deres fordel, omend jeg kan forstå at bandet har skåret noget ned på kompleksiteten. Det gør dem nu ikke helt klar til kommercielt brug, for dertil besidder Confessor stadig så meget skævhed at "Unraveled" bestemt kræver op til flere og mange lyt, før puslespillet er samlet. Det er egentlig ikke fordi bandet spiller rodet og uden sammenhæng, men mere det faktum at de rent faktisk er så unikke i deres udtryksform at det kræver noget tilvending at nå ind til kernen i deres utraditionelle univers. Lige præcis det, er netop bandets store force - for der er langt mellem de bands der i den grad formår at skabe deres helt egen specielle stemning. Der vil uden tvivl altid være delte meninger om så mærkværdig musik, og alene trommelyden er et kapitel for sig selv - men jeg synes den er fed på sin helt egen autentiske måde. Det samme kan siges om Scott Jeffrey's lyse, men samtidig melankolske vokal. Derudover viser albummet at besidde et rigtig fedt flow, når først numrene får sat sig fast. Så er du på udkig efter en lidt anderledes metal skive, er "Unraveled" et meget godt sted at starte.

Kommentarer (2)

Daniel Wilkens

Daniel Wilkens

Tidligere anmelder

Indlæg: 178

En ganske fed skive, der

En ganske fed skive, der virkelig skal høres igennem nogle gange før den sætter sig rigtig - Men så sætter den sig altså også! Debutskiven er en klassikerer! Personligt ville jeg nu nok holde mig til 70% for den nye skive....

Fyrsten

Tidligere anmelder

Indlæg: 181

Men karakteren er i dette

Men karakteren er i dette tilfælde givet udfra den gamle diller skala, og så er 80 % stivhed vel ikke for meget ??....