Kultur er subjektivt

Blandt folk af forskellige kulturelle segmenter er der sjældent andet end kold luft. Hører man til det finkulturelle segment, så vil man nok rynke lidt på næsen af Ed Sheeran. I populærkulturen er det ikke julelys, der er i øjnene, hvis aftenen byder på Extermination Dismemberment, og hører man til en subkultur som metalscenen, ja så lyder en tur på Louisiana jævnt dræbende. Der er selvfølgelig folk, der falder ind i flere af ovenstående segmenter, men Venn-diagrammet med Guttural Slug og Louisiana er to meget fjerne cirkler. Det kan være det, danske Cold Culture funderede over ved navngivningen. Det kan også ikke være. Om ikke andet, så er de klar med debut ep'en Afterthoughts.

Hvem har tilbagelænet trap-core i dommedagsbingo?

Afterthoughts er en debut, der bestemt ikke er bleg for at brede sig ud over den kulturelle palet. Det er moderne metal, der låner både fra metalcoren, Bring Me The Horizons 2010'er plader og giver et mere melodisk bud på, hvordan Dethrxners debut kunne have lydt.

Det altoverskyggende element på Afterthoughts er dog mængden af Bring Me The Horizon-inspiration. For der er meget, der er rigtig meget. Der er faktisk så meget, at du med lethed kunne overbevise mig om, at "Cold" er en demo af BMTH's kæmpehit "Throne". Ligeledes stjæler "Downfall" så meget af sin struktur fra englændernes "Mantra", at Oli Sykes ikke skal være voldsomt vågen, før nummeret kunne blive Cold Cultures, ja, ”Downfall”. Og "Low" lyder også som "Nihilist Blues", men for det første er det trance beat efterhånden mere brugt end Kirk Hammett wah-pedal, og for det andet så er det en solid måde at runde ep'en af på. Men at lade sig inspirere af et af den moderne metals mest interessante bands er der absolut intet i vejen med. Jeg tror ikke, der eksisterer et band i den mere polerede og poppede ende af metalspektret, som ikke skylder Sykes og co. mindst 15% royalties. Men når man bare kopierer og prøver at gemme det bag synth, core-guitar og korn 6000 produktion, så fortjener man cirka lige så meget "street cred" som folk, der ChatGPT'er sig ud af afhandlinger. 

Noget, der til gengæld fortjener en smule "street cred", er nummeret "Heartache". Et glitchet bastungt trap beat, mere tilbagelænet end en Bob Ross-marathon, glider ubesværet ind i et core-riff så afslappet, at det kunne spilles af Andrew Mojo i Tættere på Himlen for at afslutte i et stort og følsomt omkvæd. Det er som at høre Dethrxner, hvor hvepsen i glasset er druknet i benzin, og det gode musikalske håndværk i stedet har været i fokus. Kunne denne iderigdom have været kombineret med det modbydeligt lækre basknurrende breakdown på "Faded" og trukket ud på en ep, så havde jeg da fundet en af 2023 bedste core-skiver. 

Georg Gearløs har en hat, I må låne

Har du savnet lyden af Bring Me The Horizon anno 2015 med 2023 core-produktion, så er Afterthoughts præcis den udgivelse, som du har gået og ventet på. Til gengæld skal du ikke have nogle forventninger om en overflod af interessante breaks, finurlige C-stykker eller en iderigdom à la Converge. Tåen bliver dyppet i idébrønden, men ellers er det udelukkende moderne core med BMTH i ascendanten.